Folk skal ikke gå rundt og være nervøse for, at Socialdemokraterne vil tvinge
folk til at tage stilling til organdonation. Men under den glohede debat om
mangel på organer, skal folk presses mere til at tage den svære beslutning.
Læs også: Se også: 2-årige Beatrice kasseret til et nyt hjerte
Det mener Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen:
– Der er to ting i det. Det ene er, hvordan man kan få flere til at tage stilling. Vi så gerne, at når man er 18 år, og man første gang er i kontakt med sin praktiserende læge, så bliver man bedt om at tage stilling til det. Så man samtidig kan spørge sin læge om de tanker, der går igennem en, når det handler om organtransplantation.
- For eksempel, hvad er hjernedødskriterierne, skal jeg donere det hele eller hvad ved jeg?, lyder det fra socialdemokraten.
Læs også: Se også: S: Må ikke være afgørende om man er retarderet
Bliver ikke gratis
Der forhandles stadig med de praktiserende læger, om man kunne gøre det i
praksis, for hun har forstået, at lægerne ikke vil gøre det gratis. Men
Sundhedsministeren er i gang med nye tiltag for at se, hvad der kan gøres
for at skaffe flere donorer, lover hun.
– Men det er noget et bredt flertal i Folketinget har forfulgt i et stykke tid. Den anden ting er så, når folk står på listen og har ladet sig registrere, og det er der jo rigtig mange, der lige har gjort på baggrund af den sag, der lige har været, ('Carina-sagen' red.) Så bliver de jo nødt til også at blive bedre til at identificere borgerne, siger Sophie hæstorp.
En ordentlig samtale
Hun fortæller, at man for et par år siden etablerede Center for
Organtransplantation. Det var blandt andet for at uddanne personalet ude på
hospitalerne, fordi man på nogle af afdelingerne havde den opfattelse, at
holdningen var lidt for slap med hensyn til at få fat i organerne.
– Der var overraskende nok, nogle steder der ikke var så obs på at finde frem til de døende patienter, som kunne blive mulige organdonorer. Og det er noget af det vi vedtog i Folketinget, at der skulle være fokus på. Det har også været godt, vi har nået målene, men spørgsmålet er om vi skulle sætte os nogle nye mål, så vi siger:
– Det vigtige er, når nu vi har nogle patienter, som er uafvendeligt døende, at man får taget en ordentlig samtale med de pårørende, lyder det fra ordføreren.!
DELTAG I AFSTEMNINGEN TIL HØJRE FOR ARTIKLEN
