Det sidste kapitel i sagen om Helle Thorning og Stephen Kinnocks privatliv er
tilsyneladende ikke skrevet i skattesagen.
Under dagens afhøring af skattedirektør i København Lisbeth Rasmussen er et hidtil ukendt notat kommet på banen.
Læs også: Se også: Skattesag: Hendes dagbog kan blive afgørende
Ifølge Lisbeth Rasmussen havde international chef i Skatteministeriet Ivar Nordland således været en tur i ministeriets kælder forud for et møde om sagen d. 13. august 2010.
Her havde Nordland hentet et notat fra en tidligere skattesag om Thorning og Kinnock.
Oplysningen om notatet har fået Lisbeth Rasmussens bisidder til at kræve, at dørene bliver lukket under afhøringerne. Notatet kan have noget med Kinnocks seksuelle orientering at gøre - eller noget helt andet, lyder det fra Lisbeth Rasmussen.
- Det går videre end det, vi har hørt indtil nu. Oplysninger, som ikke har været forelagt de pågældende, lyder det fra Lisbeth Rasmussens bisidder, Nicolai Westergaard, som argument for, at dørene skal lukkes.
Tændte advarselslamperne
Kommissionen har dog valgt ikke at lukke dørene, når afhøringerne omhandler
kældernotatet. Her er det kommet frem, at notatet drejer sig om, at Thorning
og Kinnock var fraflyttet Danmark i 1999. Dengang fik Skat en henvendelse,
der rejste tvivl om, hvorvidt Thorning var skattepligtig i Danmark.
Ifølge Lisbeth Rasmussen lod man dog notatet ligge, da det ikke havde nogen indflydelse på den undersøgelse, der var i gang.
Ikke desto mindre tændte notatet advarselslamperne hos Lisbeth Rasmussen, da hun fik indtrykket af, at 'nogen går og småblander sig' i sagen.
Lukker dørene
Dørene i skattesagskommissionen vil senere blive lukket, når det drejer sig
om en henvendelse under valgkampen sidste efterår, som Lisbeth Rasmussen fik
fra den senere finansminister Bjarne Corydon.
Henvendelsen fra Corydon blev afsløret af Ekstra Bladet i december sidste år. Læs artiklen her.
ekstrabladet.dk følger sagen. Følg med i dramaet i live-dækningen herunder.
