Persondata politik

Finanslov: Milliardbeløb skal skabe grønne job

Regeringen har i en delaftale med Enhedslisten afsat mere end halvanden milliard kroner til grøn omstilling.

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Regeringen og Enhedslisten har i en delaftale i forbindelse med næste års finanslov afsat mere end halvanden milliard kroner til grøn omstilling af Danmark.

Pengene skal blandt andet gå til at styrke forskning og udvikling af teknologier, der kan medvirke til at skabe danske teknologivirksomheder på det grønne område.

- Vi skal være de bedste til at udvikle miljøteknologi. Vi skal være de bedste til at spare på vandet og energien. Vi skal være de bedste til at genanvende metaller og fosfor.

- Vi skal skabe tusindvis af arbejdspladser uden at pantsætte den natur, der er grundlaget for vores velstand og velfærd, siger miljøminister Ida Auken.

Den såkaldte "Grønne Jobmilliard" skal skabe arbejdspladser ved at løse nogle af de miljøudfordringer, som Danmark og resten af verden kæmper med.

- Den tidligere regering mente, at miljøet var en væksthæmmer, der stod i vejen for industrien og landbruget.

- Vi mener, at det forholder sig lige modsat, siger miljøminister Ida Auken.

Samtidig skal den kollektive trafik gøres grønnere blandt andet ved at gøre jernbanen mellem Køge og Næstved klar til eltog.

Der skal også etableres et grønt iværksætterhus, og fødevareindustrien får støtte til grøn omstilling.

Af den samlede sum er den ene milliard allerede sat af i det nationale budget, men først nu er det konkret besluttet, hvad pengene skal bruges på. De øvrige millioner er nye tilførte midler.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik