Justitsminister Morten Bødskov (S) er kaldt i samråd af Dansk Folkeparti, som
vil høre, hvad regeringen gør for at lette politiets arbejde med dna-spor i
gamle uopklarede drabssager.
Læs: Se også: Her er de uhyggelige sager som måske skal
undersøges igen
Dansk Folkepartis retsordfører, gruppeformand Peter Skaarup, mener i en pressemeddelelse, at et politisk flertal i 2010 vedtog en beslutning, der nu gør det sværere for politiet at finde frem til drabsmændene i de gamle sager.
Flertallets fatale beslutning
- Desværre kan mulighederne for opklaring blive påvirket af den fatale
beslutning fra et stort flertal i Folketinget uden om Dansk Folkeparti, der
besluttede at slette sigtedes eller frifundnes dna-beviser i straffesager,
der er over ti år gamle, siger Peter Skaarup.
Politiet har set med nye øjne på 11 uopklarede drab på Sjælland. Det ældste blev begået for omkring 50 år siden.
Årsagen til, at man igen arbejder aktivt med de gamle sager, er en ny
dna-teknologi, hvor selv små mængder kropsvæske fra gerningsmanden kan give
en dna-profil. Hidtil har man skullet have større mængder blod, spyt eller
sæd, før der kunne findes et 'genetisk fingeraftryk'.
Læs: Se også: Så sikre er de nye dna-beviser
Folketinget er en modspiller
Dansk Folkeparti ser helst, at der bliver lavet et dna-register for alle
danskere, så politiet kan krydstjekke dna-spor.
- Et landsdækkende og permanent DNA-register ville overordnet gøre det muligt at opklare langt mere kriminalitet, hvis Folketinget bliver en medspiller og ikke en modspiller som i dag, siger Peter Skaarup.
I dag kan politiet bede mistænke aflevere dna og søge i deres register over dømte. Der står dna fra både sigtede og frifundne i 10 år.
Politiet tjekker gammelt materiale
- Chancen for at få et match ville i fremtiden være tæt på 100 procent, hvis
et flertal i Folketinget vedtog, at alle danskere blev registreret fra
fødslen i et nationalt dna-register, siger Peter Skaarup.
Læs: Se også: Bornholms Politi får nye tip om
Connie-drabet
Flere politikredse overvejer, om de har uopklarede drab, hvor der er gemt materiale på en måde, så der måske kan laves en profil af gerningsmanden med den nye teknologi.
Har du været mistænkt i en af sagerne, eller kender du nogen, der er blevet dna-testet i nogle af de gamle mordsager, så skriv til os. Sms/mms til 1224, eller send mail til 1224@eb.dk.
