Persondata politik

Nye dødstal: DF dumper narkobehandlingen

Fixerum og narkotika på recept er ikke vejen frem, mener DF oven på bekymrende tal fra Sundhedsstyrelsen.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

En øget dødelighed blandt stofmisbrugere får Dansk Folkeparti til at dumpe behandlingen af narkomaner.

- Det er tegn på, at det går den forkerte vej, når vi tilbyder fixerum og flere stoffer til stofmisbrugere i stedet for at prøve på at få en stoffri behandling, siger sundheds- og psykiatriordfører Liselott Blixt (DF).

Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at 285 stofmisbrugere mistede livet i 2011. Siden slutningen af 1980'erne har antallet af dødsfald ligget mellem omkring 130 og 275.

Tallene får ordføreren til at efterlyse en handlingsplan for, hvordan man sikrer, at unge ikke starter med feststoffer som kokain og ecstasy. Samtidig skal planen sikre, at det bliver både hurtigere og nemmere for stofmisbrugere at komme i stoffri behandling.

- Vi kan jo se, at tallet er stigende. Og det, man har prøvet det seneste år, er netop at give mulighed for at få flere stoffer af staten, flere muligheder for at kunne tage det og hjælp til at kunne tage det, siger ordføreren.

- Det vigtigste er, at vi sikrer, at man kan komme ud af det i stedet for, siger hun.

I modsætning til Dansk Folkeparti mener sundhedsminister Astrid Krag (SF), at fixerum er et skridt i den rigtige retning.

Hun håber, at fixerummet på Vesterbro i København, som åbnede i efteråret, og de fixerum, der er på vej i Aarhus og Odense, vil nedbringe antallet af døde.

- Samtidig har vi sat penge af til projekter i de største byer, hvor udvalgte stofmisbrugere får udleveret akutpakker, siger ministeren.

Pakkerne, som er afprøvet i København, indeholder udstyr til genoplivning og skal bruges, indtil ambulancen når frem.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik