Persondata politik

Stående ovationer til genvalgt Lars Løkke

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen er genvalgt med akklamation som formand og næstformand i Venstre.

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Lars Løkke Rasmussen er lørdag blevet genvalgt som Venstres formand med stående ovationer på partiets landsmøde i Herning.

- Tusind tak for den tillid I viser mig. Vi er ikke et blot parti, men en folkelig bevægelse. Venstre er partiet for alle danskere, siger den tidligere statsminister til sine partifæller fra talerstolen.

- Vi har ikke bare Danmarks største, men også Danmarks bedste folketingsgruppe. Vi har Danmarks mest professionelle organisation. Jeg vil gerne sende en tak til partisekretær Claus Søgaard- Richter og hele organisationen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Lige så ventet er også Kristian Jensen blevet genvalgt som Venstres næstformand. Han leder arbejdet med et konkretisere de fem sigtelinjer om lavere skat, brugerbetaling og andet, som partiformanden udstak ved Venstres landsmøde sidste år.

Landsmødet vælger for første gang tre til forretningsudvalget, fordi landsmødet har revideret Venstres interne spilleregler.

Kampen stod mellem direktør Kenn Risbjerg Christensen, landmand Peter Gæmelke, DA-direktør Henrik Bach Mortensen og centerleder Tessa Gjødesen, og her trak DA-direktøren det korteste strå og kom ikke i forretningsudvalget.

Som ny intern revisor vælges direktør Niels Jørgen Hansen fra Installatørgruppen. Han afløser Ole Røtzler Møller, som takker af efter at have revideret Venstres regnskab i over en snes år.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik