Persondata politik

Fagforbund har mistillid til Corydon

Offentlige ansattes organisationer frygter for manglende respekt for 'forhandlingssystemets færdselsregler' og 'den danske model'

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, har med sin håndtering af det konkurstruede flyselskab SAS kastet de kommende offentlige overenskomstforhandlinger ud i en tillidskrise, endnu inden de er startet.

De faglige topfolk frygter, at Corydon nok en gang vil give pokker i forhandlingssystemets færdselsregler og styre processen benhårdt fra kulissen, skriver Politiken.

- Vi forventer, at vi kommer til at spille med blind makker i skikkelse af finansministeren, siger Anders Bondo Christensen, topforhandler i det kommunale forhandlingsfællesskab KTO, til Politiken.

Bjarne Corydon blandede sig direkte i lønforhandlingerne mellem SAS-ledelsen og de danske ansatte, da han mandag formiddag sendte en sms til kabinepersonalets formand. Her pressede Corydon åbenlyst personalet til at acceptere ledelsens drastiske redningsplan og en voldsom lønnedgang.

De faglige topforhandlere mener, at Bjarne Corydons hårde linje kan smitte af på forhandlingerne om arbejdsvilkår som eksempelvis medarbejderindflydelse og arbejdstidsregler. De ser allerede Finansministeriets ånd i kravet om at gøre det nemmere at skille sig med tillidsfolk.

- Jeg må kraftigt advare finansministeren; hvis han også her har i sinde at spille stærk mand, der slår med køller - jamen, så slår han den danske model i stykker, siger FOA's formand, Dennis Kristensen, til Politiken.

Også formanden for HK Kommunal, Bodil Otto, og formanden for Sundhedskartellet, Grethe Kristensen, frygter for finansministerens utidige indblanden.

Bjarne Corydon selv følgende skriftlige kommentar til Politiken:

'Det er klart, at det er kommuner og regioner, der forhandler overenskomst med fagforeningerne på deres område - det er der ingen tvivl om'.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik