Persondata politik

Dansk-palæstinenser om FN-ja: Jeg er stolt

Nu bliver Palæstina en del af verdenssamfundet, jubler formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Nyheden, om at Danmark vil stemme ja til at give Palæstina observatørstatus i FN ved en afstemning torsdag, har stjålet det meste af søvnen fra formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening natten til onsdag.

- Jeg har siddet hele natten med tårer i øjnene, og jeg har ikke sovet mere end et par timer, for det er så rørende. Det er historisk og fantastisk, at Danmark stemmer ja, siger formand Fathi El-Abed til Ritzau.

- Som dansker med palæstinensisk baggrund er jeg stolt. Jeg er stolt af at være dansker, og jeg er stolt, fordi det her betyder så meget for millioner af mennesker med palæstinensisk baggrund over hele verden, siger han.

Regeringen har tidligt onsdag meddele officielt, at Danmark stemmer for Palæstina som ikke-medlems observatørstat ved FN i New York. Lande som Frankrig, Portugal og Schweiz har allerede meddelt, at de også er klar til at forfremme Palæstina i verdensorganisationen.

- Jeg har været overbevist om, at Danmark ville stemme ja, men jeg var bange for, om regeringen ville bøje sig for pres fra USA og andre store lande, erkender Fathi El-Abed.

Selvom der er tale om en såkaldt observatørstatus - og at Palæstina dermed ikke bliver en medlemsnation i FN som sådan - mener El-Abed, at det har stor betydning.

For det kan blandt andet sætte skub i fredsforhandlingerne, håber han.

- Det er et skridt mod en egentlig fredsproces. Nu kan israelerne se, at cirka halvanden hundrede lande - vil jeg vove at påstå - vil stemme for Palæstina.

- Det er ikke noget, man bare kan se bort fra. Det er noget, man skal tage alvorligt, mener han.

Fathi El-Abed ser en palæstinensisk observatørstatus for en øget deltagelse i det internationale samfund gennem adgangen til FN's organer.

- Man får ikke fuld stemmeret, og man bliver ikke fuldgyldigt medlem, men man bliver i den grad en del af verdenssamfundet, fastslår formanden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik