- Jeg håber, at Bondo vinder.
Så klar var udmeldingen fra den radikale kulturminister Marianne Jelved på en konference tidligere i dag på Copenhagen Business School.
Hun refererer til den igangværende konflikt mellem lærernes formand Anders Bondo Christensen på den ene side og KL på den anden.
Jelveds leder hos de radikale, Margrethe Vestager, har ellers gået hårdt op imod Bondo i konflikten. Det samme har undervisningsminister Christine Antorioni (S).
Læs: Se også: Vestager er parat til at tage tæv for kritik af lærerne
Læs også: Se også: Antorini bakker op om Vestagers lærerkritik
Vestager har således beskyldt lærerne for at benytte sig af mytedannelse og for at tage regeringens reform på området som gidsel i overenskomstforhandlingerne.
Det har fået Anders Bondo til at angribe Vestager og beskylde hende for utilstedelig indblanding i overenskomstforhandlingerne.
Ikke desto mindre vælger Jelved, der selv er gammel folkeskolelærer, altså at tage lærerformandens parti i overenskomstkonflikten.
- Det er på nogen måder synd for Anders Bondo, derfor holder jeg også med ham, lød det fra Jelved under konferencen.
ekstrabladet.dk forsøger at få en kommentar fra Marianne Jelved til sagen.
