Persondata politik

S i kamp mod Tesfaye: Asocial og intolerant

Socialdemokraternes Rasmus Prehn langer ud mod SF's tidligere næstformand Mattias Tesfaye

  • Mattias Tesfaye bliver kritiseret (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Mattias Tesfaye bliver kritiseret (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Der er opstået krig i den røde blok efter SF's tidligere næstformand Mattias Tesfaye lørdag langede ud efter venstrefløjen. I et debatindlæg i Politiken kritiserer han i hårde vendinger venstrefløjen for igen at have fejlet. Det får nu Socialdemokraternes Rasmus Prehn til at gå til modangreb:

LÆS:

Se også: Tesfaye: Venstrefløjen svigter arbejderne

'Mattias Tesfaye tager fejl. Arbejderbevægelsen er stærkest, når den står sammen! Ikke når den splitter sig selv op i rigtige og forkerte arbejdere. Ikke når den deler befolkningen op i gode (dem der arbejder) og dårlige (dem der er arbejdsløse, syge og handicappede),' skriver Rasmus Prehn på Facebook og tilføjer:

'Tesfaye er charmerende ja. En levende debattør. Og så er han fuld af retorisk ramasjang. Men hans analyse er uskarp, asocial og intolerant. Rød blok kan godt være i fare for at ende i mørket ja, men så er det fordi, vi lytter for meget - ikke for lidt - til Mattias Tesfaye!'

Kollegaer er enige med Rasmus
Rasmus Prehn er ikke den eneste socialdemokrat, der raser over Tesfaye - på Facebook får Prehn støtte fra partikollegaen Rasmus Horn Langhoff:

'Enig Rasmus. Synes Tesfaye er gået helt galt i byen. Lidt mindre Kansas-romantik, og lidt mere vaskeægte fællesskab og solidaritet. Venstrefløjen skal ikke imødekomme hverken DF eller Venstre - vi skal være for dem, som kan være solidariske med andre end sig selv,' skriver Rasmus Horn Langhoff, der er ligestillingsordfører.

Også Mette Reismann bakker Rasmus Prehn op:

'Jeg er enig med dig Rasmus: Tesfaye er for unuanceret og bagudskuende i sin tilgang i sin tilgang til hvilken vej vi som socialdemokrater skal gå.'

Tesfaye: Forstår ikke kritikken
Mattias Tesfaye selv er uforstående overfor kritikken. I en sms til ekstrabladet.dk skriver han:

'Jeg har læst hans kritik, men forstår den ikke. Derfor er den svær at udtale sig om. Hvor er det jeg kalder syge og handicappede for dårlige mennesker? Hvem er det jeg kalder forkerte arbejdere? Hvad er det som er uskarpt, asocialt og intolerant?,' spørger Tesfaye og tilføjer:

'Jeg mener blikkenslagere og børnehavepædagoger har god grund til at føle sig til grin efter 10 år med VKO. Det må være muligt nu at sætte dem og resten af den arbejdende middelklasse i centrum uden at skulle anklages for at sparke nedad.'

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik