Nyt forsvarsforlig bevarer værnepligten

Nyt forsvarsforlig er på plads. Forliget bevarer værnepligten og udskyder lukningen af kaserner.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Forsvaret skal spare 2,7 milliarder kroner, men værnepligten bevares med 4200 mand. Det er del af nyt forsvarsforlig for 2013-2017, som er præsenteret fredag.

Aftalen udskyder beslutningen om lukningen af kaserner til begyndelsen af det nye år.

- Vi har fået en rigtig god aftale, som sikrer en et godt dansk forsvar fremadrettet med et reduceret budget, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S).

Regeringen havde ellers peget på en suspendering af værnepligten og lukning af Høvelte og Varde Kaserner. Men kasernelukningerne bliver nu i første omgang overladt til en vurdering af forsvarschef Peter Bartram.

- Beslutningen er, at vi beder forsvarschefen om med sin militærfaglige viden at pege på de etablissementer, som skal lukkes, siger Nick Hækkerup og tilføjer:

- Når kaserner bliver tilovers, så skal de lukkes.

Aftalen betyder, at forsvaret får skåret sit budget med 2,5 milliarder kroner i 2015, med 2,6 milliarder i 2016 og med 2,7 milliarder i 2017.

Ifølge forligspartierne vil Danmark trods besparelserne fortsat kunne deltage i internationale operationer af flere års varighed - også selvom der bliver tale om operationer med egentlige kamphandlinger.

Aftalen betyder også en omvæltning for de øverste chefer i forsvaret, fordi de tre operative kommandoer lægges sammen.

Det skal være med til at stoppe rivaliseringen mellem Hærens Operative Kommando, Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando og give en millionbesparelse, fordi antallet af chefer falder.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har til det sidste kæmpet hårdt for at bevare værnepligten samt kasernerne i Høvelte og Varde. Han ser aftalen som en sejr for Dansk Folkeparti, der på et tidspunkt var tæt på at ryge ud af forsvarsforliget.

- Vi har fået sikret værnepligten frem til 2020, siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

- Jeg er kistelykkelig for, at det lykkes at få de indrømmelser, der skal til, for at vi kan være med i forsvarsforliget.

/ritzau/

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik