Dansk Politik

Sådan fester de på Borgen: Brækkede sig i politikers stol

En flok morgenfriske politikere fik en noget uventet oplevelse efter en våd fest på Christiansborg

  • Velkommen til morgenmøde. Dette syn - tilsat en sovende journalist - mødte socialdemokraten Trine Bramsen (foto: Trine Bramsen, Twitter)
Velkommen til morgenmøde. Dette syn - tilsat en sovende journalist - mødte socialdemokraten Trine Bramsen (foto: Trine Bramsen, Twitter)

Det var lidt af et syn, der mødte folketingspolitikeren Trine Bramsen, da hun skulle til samråd på Christiansborg her til morgen.

Da hun entrede udvalgslokalet for udlændinge- og integrationspolitik, var det trods det tidlige tidpunkt - mødet begyndte 7.30 - ikke tomt.

Nej, socialdemokraten og hendes kolleger i udvalget blev mødt af en sovende journalist. Og ikke nok med det: En af stolene i udvalgsværelset lignede ikke helt sig selv. Det pæne sorte sædebetræk havde således fået en overfladebehandling, der indikerede, hvad den pågældende havde fået at spise aftenen forinden.

'Håber, at den Christiansborg-journalist som vi vækkede her før morgenens samråd, havde en hyggelig fest i går..' kan Bramsen berette på sin twitter-profil, alt imens hun dokumenterer stolens tilstand med et tilhørende billede.

Og festet blev der på Christiansborg i går. Her blev politikere og journalister i en skøn forening trakteret med treretters-menu, underholdning og ikke mindst drikkevarer.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger fortsatte udskejelserne til ud på de små timer. Men for nogle stoppede festen altså med en tur forbi udvalgetlokalet for udlændinge- og integrationspolitik.

Den famøse bræk-skandale har siden udviklet sig til netfænomenet 'Bræk-gate':

Følg Bræk-gate minut-for-minut:







Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk