Persondata politik

Derfor slår kommuner ikke akutjob op: Ansættelsesstop

30 kommuner har ikke et eneste akutjob opslået - ansættelsesstop er en af forklaringerne

  • På mange jobcentre i kommunerne er der slet ingen akutjob at stille sig i kø efter. (Foto: Polfoto)
På mange jobcentre i kommunerne er der slet ingen akutjob at stille sig i kø efter. (Foto: Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 




5000 akutjob i den offentlige sektor.

Så klart er målet med Helle Thorning-Schmidts akutpakke for staten, kommunerne og regionerne. De skal skaffe job til de mange tusinde langtidsledige, der står til at falde ud af dagpengesystemet til januar. Men lige nu er der langt igen. I 30 kommuner er der ikke et eneste offentligt akutjob - hverken fra kommunen, regionen eller staten. I aftalen står der ellers at ' en væsentlig del af jobåbningerne skal findes inden årsskifte'.

Det er især de såkaldte ' udkantskommuner', hvor der ikke er et eneste job. For eksempel Lolland, Tønder, Samsø, Langeland og Ærø Kommune. Her er der heller ikke engang et akutopslag fra en privat arbejdsgiver, hvilket gælder for hovedparten af de kommuner, der heller ikke har de offentlige akutjob. En af årsagerne til de manglende job i kommunen er slet og ret ansættelsesstop.

Læs Også:

Se også: Akutjob-kritik: Regeringen famler i blinde

- Grunden, til at der ikke er slået nogen op, er, at der ikke har været en eneste ledig stilling at slå op, og så har vi i øvrigt også ansættelsesstop generelt i kommunen, siger borgmester i Fanø Kommune, Erik Nørreby fra Venstre.

Han bliver bakket op af formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Gribskov kommune, Lone Møller, der heller ikke har et eneste akutjob at tilbyde lige nu.

- Vi er i gang, men et af problemerne er, at vi ikke har så mange kommunale job. Vi skal nok nå at få opslået nogle job, hvis de er der.

Men problemet er jo, at jobbene ikke er der. Vi kan jo ikke opfinde dem, siger Lone Møller ( S).

Læs Også: Se også: Midtjysk region fjerner lægejob fra akutliste Midtjysk region fjerner lægejob fra akutliste

Et vikariat på Fanø På Fanø er der udsigt til en enkelt akutstilling, der er et vikariat på en skole. Men nogen faste stillinger ser det ikke ud til at blive til.

- Langt de fleste kommuner står i en situation, hvor de faktisk er ved at skære ned, så er det jo lidt svært.

Hvis der kommer en ledig stilling, så sparer vi den faktisk væk i stedet for at slå den op. Sådan er vores økonomiske vilkår, siger Erik Nørreby.

Også i Gribskov Kommune ser det svært ud.

- Vi har mærket krisen.

Det er fint nok med akutpakken, men vi skal ikke bilde de ledige ind, at bare vi slår et akutjob op, så er den hellige grav velforvaret. Det er jo ikke et nyt job, siger formand for arbejdsmarkedsudvalget i Gribskov Kommune, Lone Møller ( S).

Ekstra Bladet ville gerne have haft en kommentar fra Kommunernes Landsforening ( KL). Deres pressechef henviste til Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard ( S), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget, men han har ikke reageret på vores henvendelser.

SE KORTET OVER DIN REGION:

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik