Persondata politik
Dansk politik

Læs Corydons sms til SAS-ansatte her

Sådan skrev finansminister Bjarne Corydon til formanden for de kabineansattes fagforening, Helge Thuesen. Sms-presset vækker harme flere steder

  • Finansminister Bjarne Corydon blandede sig i SAS-forhandlingerne med en sms, som flere kalder upassende. (Foto: Polfoto/Finn Frandsen
Finansminister Bjarne Corydon blandede sig i SAS-forhandlingerne med en sms, som flere kalder upassende. (Foto: Polfoto/Finn Frandsen
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

'Kære Helge. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for et sammenbrud stadig helt overhængende. Det vil være tragisk - ikke mindst i lyset af hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker. MVH Bjarne Corydon.'

Sådan skrev den socialdemokratiske finansminister i en sms til formanden for de kabineansattes fagforening, Helge Thuesen, midt under de afgørende forhandlinger med SAS-ledelsen.

Minister får hug for sms-pres
Sms-presset om at acceptere kravet om lønnedgang og forringede arbejdstider for kabinepersonalet giver nu Bjarne Corydon drøje hug fra flere sider.

Læs også:

Se også: Fagforening: Upassende SAS-sms fra Corydon ogSe også: DF: Corydon bryder reglerne med SAS-sms

EL: Utilstedeligt
Også hos regeringens støtteparti, Enhedslisten vækker finansministerens indblanding forargelse

- Det er helt utilstedeligt, at finansminister Bjarne Corydon blander sig direkte i igangværende forhandlinger om ændringer i kabinepersonalets overenskomst, siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, i en pressemeddelelse.

- Det er opsigtvækkende, at en socialdemokratisk minister i den grad sætter ind for at forringe arbejdsforholdene for kabinepersonalet gennem lønnedgang, højere arbejdstid, længere arbejdsdage.

Læs også:

Se også: Professor: Corydons sms er uhørt

Manglende tiltro
Henning Hyllested undrer sig i øvrigt over ministerens manglende tiltro til kabinepersonalet, der har lagt ryg til adskillige fyringsrunder og lønskæringer gennem flere sparerunder.

- Det står i skærende kontrast til den grænseløse tiltro til bestyrelsen for SAS og dens formand, Fritz Schur, finansministeren åbenbart nærer.

- Det på trods af, at bestyrelsen og direktionen for SAS har påført selskabet milliardtab gennem udenlandseventyr i Spanien, Baltikum og England, og således har været en stærkt medvirkende årsag til SAS nuværende tilstand, siger Henning Hyllested.

Læs også:

Se også: Kabinepersonale: Vi er ikke tilfredse

SAS' kabinemedarbejdere endte med at acceptere ledelsens krav. De er blandt andet gået med til at afstå fra en månedsløn hvert år. Desuden har de accepteret, at de kan kan komme til at arbejde op til 13 timer i træk på en dag.

Læs også:

Se også: SAS-fly skredet af banen i Kastrup ogSe også: Fritz Schur: Der kan komme flere sparerunder

SÅDAN RAMMES DE ANSATTE

Piloternes aftale med SASledelsen betyder, at de går en månedsløn ned om året.

Derudover er de gået over til en præmiebaseret pensionsordning, og den ugentlige arbejdstid er sat op med otte procent.

Kabinepersonalet mister en månedsløn om året. Arbejdsugen på 44 timer bliver sat op til 47,5 timer, og så er der indført en mulighed for 13 timers arbejde på en enkelt dag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik