SF: Hvem skal betale for Venstres besparelser?

SF undrer sig over, hvem der skal betale for de milliardbesparelser, Venstre vil finde i offentlige sektor.

SF efterlyser en udmelding fra Venstre om, hvem der skal finansiere partiets plan om at skære 65 milliarder kroner i den offentlige sektor.

- Når nu I alle er samlet denne weekend, synes jeg, I skylder danskerne et ærligt svar på, hvordan I har tænkt jer, at tage 65 milliarder fra den offentlige sektor, som I har bebudet, spørger SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, direkte henvendt til Venstre.

Hans spørgsmål kommer, netop som Venstre-formanden, Lars Løkke Rasmussen, fra talerstolen ved partiets landsmøde i i Herning har opfordret til nulvækst i den offentlige sektor:

- Vi har lavet reformer - og vil lave flere endnu - som skaber et overskud, der giver et råderum på 0,8 procent.

- Men vi siger, at vi hellere vil returnere dem til danskerne og virksomhederne for at sikre danske arbejdspladser end at bruge dem på at gøre verdens dyreste offentlige sektor endnu dyrere, siger den tidligere statsminister blandt andet i sin tale.

Løkkes slag for et offentligt udgiftsstop får SF-ordføreren til at undre sig:

- Nogle kommer til at betale. Spørgsmålet er bare, om de bliver børnene, de syge eller de gamle, siger Jesper Petersen.

Lars Løkke Rasmussen er gennem længere tid blevet kritiseret for at kommunikere med vælgerne gennem YouTube og på Facebook - en kritik, som SF's politiske ordfører også retter mod partiformanden.

- Facebook er nemlig sådan et dejligt nemt sted at gemme sig, hvis man ikke lige har helt styr på, hvad det er, man mener, og hvordan man vil gøre det, siger ordføreren og fortsætter:

- For der er ikke en kvik studievært, der kan bede en om at uddybe eller forklare, men sandheden er, at Venstres politik har brug for et alvorligt virkelighedstjek.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk