Forbud mod købesex hænger i tynd tråd

Et forbud mod købesex er tæt på at blive opgivet efter en vurdering i Straffelovrådet, oplyser Politiken

Et forbud mod købesex hænger i en meget tynd tråd, skriver Politiken Søndag. Det gør det, selv om både Socialdemokraterne og SF går ind for et forbud, ligesom ligestillingsminister Manu Sareen (R) tidligere har slået på tromme for et sådant forbud.

Ifølge Politikens oplysninger har Straffelovrådet vendt tommelfingeren nedad i en juridisk undersøgelse, som Straffelovrådet af regeringen er blevet bedt om at udarbejde.

Analysen ventes offentliggjort i næste uge. I regeringspartierne er der en udbredt opfattelse af, at regeringstoppen vil bruge netop Straffelovrådets konklusion som argument for at lægge et generelt forbud mod købesex i graven.

I stedet vil regeringen lancere en række andre initiativer, som skal hjælpe prostituerede og handlede kvinder.

SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge ser pessimistisk på mulighederne for at komme igennem med den gamle mærkesag for partiet.

- Jeg kunne godt forestille mig, at det bliver en noget mildere løsning, siger hun til Politiken.

Ifølge avisens oplysninger var forbud mod købesex på dagsordenen i regeringens vigtige koordinationsudvalg i denne uge. Men konklusionen fra mødet er ikke nået ned til folketingsgrupperne endnu.

En markant fortaler for et forbud er Dorit Otzen, der gennem mange år har været forstander for Vesterbro-værestedet Reden for blandt andet prostituerede.

Hun sætter sin lid specielt til SF.

- Jeg håber på, at SF kan være med til at skubbe til den beslutning. Og så er der også mange kræfter i Socialdemokratiet, som går ind for et forbud, siger Dorit Otzen til Politiken.

- Og jeg synes ikke det klæder Socialdemokraterne at have den holdning, at kvinder er noget man kan købe, tilføjer hun.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk