Persondata politik

Dansk politik

'Voldsomt' pres fra Troels Lund afsløret under ukendt skattemøde

Skattedirektør i København har fortalt, hvordan departementschef Peter Loft afslørede under hidtil ukendt møde, at han var blevet presset af Troels Lund Poulsen

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Flere gange under dagens afhøringen i skattesagskommissionen kom skattedirektør i København Lisbeth Rasmussen ind på, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen havde blandet sig i Thorning og Kinnocks skattesag.

Læs:

Se også: Skattedirektør slår fast: Troels Lund pressede på

Læs også:

Se også: Kommission undrer sig over hemmelighedskræmmeri om Corydon

Men mest konkret blev det, da Lisbeth Rasmussen mod slutningen af afhøringen pludselig bragte et hidtil ukendt møde på banen.

Det drejer sig om et frokostmøde d. 16. marts i år, hvor fire af skattesagens absolutte hovedpersoner deltog. Til stede var tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen, øverste direktør i Skat København Erling Andersen samt Lisbeth Rasmussen.

Udleverede afgørelsen
Over en frokost var det ifølge Lisbeth Rasmussen planen, at de skulle diskutere, hvordan pressen skulle håndteres, når skattesagskommissionen begyndte sit arbejde. Desuden så de fire tilbage på det hektiske forløb i forbindelse med afgørelsen på Thorning-Kinnocks skattesag i midten af september 2010.

Pludselig begyndte Peter Loft at komme ind på et par kontroversielle emner, fortæller Lisbeth Rasmussen.

- Han fortæller, at det var ham, der udleverede kendelsen til ministeren (Troels Lund Poulsen, red.), siger Lisbeth Rasmussen.

Voldsomt pres
Men ikke nok med det:

- Derefter siger han, at han ikke synes, at han var blevet voldsomt presset under sagen, men at han følte sig voldsomt presset af ministeren i løbet af weekenden.

Den pågældende weekend er d. 18. og 19. september 2010 - dagene efter, at afgørelsen i skattesagen havde frikendt Kinnock.

På den måde sætter Lisbeth Rasmussen fingeren på, at Troels Lund Poulsen efter alt at dømme ikke var tilfreds med afgørelsen. Det har den tidligere Venstre-ministre ellers kategorisk afvist skulle være tilfældet, da han tidligere på året blev afhørt i skattesagskommissionen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik