Enhedslisten: Narkotikabehandling virker

Enhedslisten undrer sig over Dansk Folkepartis kritik af fixerum og narkotika på recept. Det virker, siger EL

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Enhedslisten kalder det et lavpunkt af dimensioner, når Dansk Folkeparti på baggrund af en rapport fra Sundhedsstyrelsen dumper regeringens narkopolitik med indførelse af fixerum og skadesforebyggelse i form af narkotika på recept og udlevering af kanyler.

- Skadesforebyggelse virker i modsætning til at det ævl og bævl, som Dansk Folkeparti er ude og sige. Det kan vi se i København, hvor vi har satset entydigt og massivt på det, siger socialborgmester i København Mikkel Warming (EL).

Sundhedsstyrelsens rapport viser, at det højeste antal stofmisbrugere nogensinde - nemlig 285 - mistede livet i 2011 som følge af deres misbrug.

Men mens antallet af narkodødsfald stiger på landsplan, oplever man et fald i København. Siden 2009 er antallet faldet fra omkring 50 til omkring 30 i 2011.

- Det er stadig for mange, men det er dog interessant, at der faktisk er lykkedes i Københavns Kommune at få en faldende tendens, når det i resten af landet går den modsatte vej, siger Mikkel Warming.

Sundheds- og psykiatriordfører Liselott Blixt (DF) var torsdag ude og sige, at det var er "et tegn på, at det går den forkerte vej, når vi tilbyder fixerum og flere stoffer til stofmisbrugere."

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, undrer sig også over udmeldingen fra Dansk Folkeparti.

- De skulle simpelthen se på tallene og læse rapporten, for det er simpelthen ikke rigtigt. Det viser jo lige præcis, at fixelancen og det, at man har været langt hurtigere i København med at få gang i heroinbehandlingen, har gjort en forskel, siger hun.

Fixelancen, som kørte, frem til der blev oprettet et fixerum på Vesterbro i København, var et privat tiltag, der gav stofmisbrugere mulighed for at indtage deres stoffer under opsyn af sundhedspersonale.

Siden slutningen af 1980'erne har antallet af dødsfald ligget mellem omkring 130 og 275.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik