Persondata politik

Vestager: Redningsplan er SAS' chance for overlevelse

Der er brug for mod og nøgtern realisme, lyder det fra minister, mens SAS-forhandlinger går ind i slutfase

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) melder sig nu i koret af ministre, der presser på for en snarlig aftale om en redningsplan for det økonomisk trængte flyselskab SAS.

For mens selskabets ledelse og medarbejdere lørdag for tredje dag i træk forhandler om redningsplanen, der blandt andet betyder lønnedgang og mindre pension for de ansatte, er meldingen fra ministeren ikke til at tage fejl af.

Det er nu eller aldrig for flyselskabet.

- Der er ingen tvivl om, at SAS er i en meget svær situation. Meget svær. Men jeg kan konstatere, at der findes én løsning, og den bliver der forhandlet om nu, siger Margrethe Vestager.

- Der er brug for mod og nøgtern realisme - der er ikke nogen alternativer. Dette er SAS's chance for at overleve, siger ministeren i en mail til Ritzau.

Klokken 12.30 torsdag indledte parterne en række forhandlinger i København om spareplanen, som SAS-ledelsen fremlagde mandag.

Allerede kort efter præsentationen af planen lagde finansminister Bjarne Corydon (S) pres på forhandlerne, da han sagde, at der simpelthen ikke et alternativ til, at de nye overenskomster hurtigt falder på plads.

Fredag sagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), at der ikke findes en plan B for det økonomisk trængte flyselskab SAS. Så en spareplan skal ifølge hende vedtages.

Spareplanen - og dermed også overenskomsterne - skal være på plads senest søndag aften. Forud for forhandlingerne lørdag har begge parter meldt ud, at man håber på en aftale.

Helge Thuesen, formand for det danske kabinepersonale (CAU), siger, at personalet er "fortrøstningsfulde og går ind til forhandlingerne med åbent ansigt".

De nye kollektivaftaler er nødvendige for, at SAS kan få forlænget en kreditaftale på cirka tre milliarder kroner til udgangen af marts 2015.

Kreditaftalen er en forudsætning for, at flyselskabet også eksisterer i fremtiden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik