Persondata politik

SF til Behnke: Det ser alvorligt ud

SF kalder det 'alvorligt', at De Konservatives Tom Behnke egenhændigt har forgyldt direktør for trafikråd

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

SF kalder det en alvorlig sag, at den konservative retsordfører, Tom Behnke, som formand for Rådet for Sikker Trafik har givet store lønforhøjelser samt bonusordning og kontraktforlængelse til rådets direktør, Anders Rosbo.

Læs også:

Se også: Engell: Torskedumt af Behnke

Det har Tom Behnke gjort uden at orientere Justitsministeriet eller forretningsudvalget i Rådet for Sikker Trafik, sådan som rådets vedtægter ellers foreskriver, viser en rapport fra Rigsrevisionen ifølge Jyllands-Posten.

Tom Behnkes ageren betyder, at Anders Rosbos udbetalte løn - inklusive pension og værdien af fri bil - er steget med 27 procent fra 2007 til 2011.

- Det ser ikke godt ud. Jeg er glad for, at det bliver undersøgt, for det er klart, at det her er alvorligt, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen.

Sagen er nu ved at blive undersøgt af Kammeradvokaten. Men Enhedslisten har allerede krævet, at Tom Behnke "må fjernes" fra posten som formand trafiksikkerhedsrådet.

Så langt vil Karina Lorentzen ikke gå.

- Jeg er glad for, at det nu bliver undersøgt. Og jeg synes også, at man skal afvente den undersøgelse, før man skrider til konklusioner, siger hun.

Læs også:

Se også: Konservativ giver trafikdirektør superløn

I januar 2012 fik Anders Rosbo igen et lønhop på seks procent. Rigsrevisionen kalder sagen "alvorlig", fordi skatteborgernes penge ikke er brugt "ordentligt og redeligt".

- Når man overtræder vedtægtsreglerne, og vi kan se, at der er bevilget et ekstraordinært højt tillæg, så har man ikke valgt at bruge skatteborgernes penge særligt hensigtsmæssigt, siger rigsrevisor Lone Strøm til Jyllands-Posten.

I den netop aftalte finanslov står Rådet for Sikker Trafik til at modtage 14,3 millioner kroner næste år.

Direktør Anders Rosbo, som har en fortid som kommunikationsrådgiver hos Konservative, oplyser, at han i dag har en årlig løn på 1,1 millioner kroner.

Dertil får han en bonus på 100.000 kroner hvert år, 10 procent i arbejdsgiverbetalt pension, og han kører i en Alfa Romeo, som betales af Rådet For Sikker Trafik.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik