EL: 15-årige skal kunne skifte køn

Transkønnedes muligheder i Danmark er begrænsede, mener partiet, som vil se på reglerne

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Hvornår er man gammel nok til at bestemme, at man lever i det forkerte køn? Hvis det står til Enhedslisten, så skal unge helt ned til 15 år have lov til at tage beslutningen, skriver Information.

- Jeg mener, at vi burde komme derhen, hvor det gælder for alle, siger partiets sundhedsordfører, Stine Brix, til avisen.

- Når man er i stand til at give et informeret samtykke, hvor man har fuldt ud kendskab til, hvilken betydning indgrebet har for ens krop, er man også i stand til at træffe en beslutning, siger hun.

Stine Brix mener, at der reelt ikke eksisterer noget behandlingstilbud til unge transkønnede i dag.

- Der er behov for at se transkønnedes muligheder for at få behandling efter i sømmene. Vi har et problem i Danmark i forhold til de transkønnede unge. De har ikke noget sted at gå hen i dag, og det er ikke rimeligt, siger sundhedsordføreren.

Enhedslistens udmelding kommer efter sagen om Caspian Drumm, der i juli sidste år fik fjernet sine bryster som 15-årig.

Efterfølgende har den kirurg, der opererede Caspian, fået alvorlig kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Afgørelsen fastslår blandt andet, at kirurgen har handlet "væsentligt under normen for almindeligt anerkendt faglig standard", da han foretog indgrebet. Og Disciplinærnævnet indskærper over for kirurgen, at han skal "udvise større omhu i sit fremtidige virke".

Med kritikken er Sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transpersoner reelt set blevet kraftigt begrænset, for den har fjernet den mulighed for at blive opereret på en privat klinik, som Caspian benyttede sig af:

- Det bliver meget vanskeligt, hvis man kunne ønske sig at få fjernet sine bryster og få hormonbehandling.

- Caspian-sagen har sået tvivl om, hvornår en læge overhovedet kan udføre en sådan operation uden at komme i karambolage med sit faglige ansvar, siger Mette Hartlev.

Hun er professor og arbejder med sundhedsret ved Juridisk Institut på Københavns Universitet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik