Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

LIVE: I dag afhøres manden bag homorygterne

Thornings revisor, Frode Holm, skal i dag forklare homorygte i skattesagen







Følg med LIVE hele dagen herunder. Vi bruger initialer. De står i galleriet øverst.

Et af de mest prekære rygter i dansk politisk historie får måske sin – foreløbigt – endelige forklaring i dag, når Helle Thorning-Schmidts tidligere revisor, Frode Holm, skal forklare sig for skattesagskommissionen.

Det sker, når han som et af de 43 vidner, bliver afhørt af kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen, i nedlagte retslokaler i Søborg.

Rygtet om Thornings mand, Stephen Kinnocks, påståede homoseksualitet opstod på et møde mellem Frode Holm og direktør i Skat København, Erling Andersen, i 2010. Frode Holm forklarede tilsyneladende Helle Thornings og Stephen Kinnocks manglende lyst til at møde op og forklare deres skattesituation med, at Stephen Kinnock var ’homo- eller bifil’.

Helle Thorning gik, højst usædvanligt for en statsminister, ud og afkræftede rygterne i Politiken i august i år – få dage inden skattesagskommissionen begyndte sine afhøringer.

Rygtet er opsigtsvækkende, fordi flere ledende skikkelser i Skat København, heriblandt direktør Erling Andersen og skattedirektør Lisbeth Andersen siden har hævdet, at departementschef i Skatteministeriet Peter Loft har forsøgt at få et afsnit, der angiveligt skulle handle om homooplysningerne med i afgørelsen på Kinnocks skattesag. Dette skulle ifølge Skat København-folkene være sket under politisk pres fra daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V).

Dette er en af sagens hovedspor: Forsøgte Troels Lund at påvirke skattesagen politsk?

Følg med LIVE hele dagen herunder. Vi bruger initialer. De står i galleriet øverst.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen