Thorning: Schur har medansvar for SAS

Statsministeren vil dog ikke direkte kommentere tidligere erhvervsminister Ole Sohns opfordring til SAS-formanden om at trække sig

  • Tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har opfordrer SAS-bestyrelsesformand Fritz Schur til at trække sig. Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil ikke kommentere opfordringen, men slår fast, at Schur har medansvar for den kaotiske situation i luftfartsselskabet. (Foto:  Gregers Thyco og Martin Lehmann. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
Tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har opfordrer SAS-bestyrelsesformand Fritz Schur til at trække sig. Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil ikke kommentere opfordringen, men slår fast, at Schur har medansvar for den kaotiske situation i luftfartsselskabet. (Foto: Gregers Thyco og Martin Lehmann. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er enig i, at Fritz Schur som bestyrelsesformand i SAS bærer en del af ansvaret for den aktuelle situation.

Hun vil dog ikke gå så langt som sin tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF), der opfordrer bestyrelsesformanden til at gå af.

- Når man gennem flere år som bestyrelse og ikke mindst bestyrelsesformand ikke har formået at skabe en forretning i SAS, som kan klare sig selv, er det vel på sin plads at spørge sig selv, om man er den rigtige mand på posten, siger Ole Sohn til dagbladet Børsen.

Vil ikke kommentere Sohn
På spørgsmålet om Fritz Schur ikke som bestyrelsesformand i SAS bærer et ansvar for den situation, SAS står i, svarer statsminister Helle Thorning-Schmidt:

- Alle bærer et ansvar for SAS' udvikling. Jeg tror, det vil tjene os alle bedst at koncentrere os om den løsning, der ligger på bordet, siger statsministeren.

Hun ønsker ikke at kommentere Ole Sohns opfordring til Fritz Schur om at gå af.

- Det har jeg overhovedet ingen kommentarer til. Jeg vil opfordre alle til at koncentrere sig om, at vi nu diskuterer den her plan for SAS, lyder det fra statsministeren.

Kong Dong
Fritz Schur har siden 2001 været medlem af bestyrelsen i SAS. Siden 2008 har han siddet på formandsposten i det skandinaviske luftfartsselskab.

Han er samtidig bestyrelsesformand i Dong Energy, hvor han var med til at afsætte den daværende direktør i Dong, Anders Eldrup, efter at denne var blevet beskyldt for at forgylde visse medarbejdere med urimeligt høje lønninger.

SAS er delvist ejet af den danske, norske og svenske stat, der tilsammen ejer halvdelen af det økonomisk pressede luftfartsselskab.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik