Brian M.: Skattestigning koster danske arbejdspladser

Det kommer til at give færre danske arbejdspladser, at det skrå skatteloft nu bliver forhøjet

  • Skattestigninger er helt, helt forkert, mener Brian Mikkelsen. (Foto: Torben Stroyer)
Skattestigninger er helt, helt forkert, mener Brian Mikkelsen. (Foto: Torben Stroyer)

- Nu er der lavet hul i diget, så vandet kan komme ind.

De Konservatives Brian Mikkelsen tager sproglige billeder i brug for at beskrive sin modstand over for regeringens 'hemmelige' forhøjelse af det såkaldte skrå skatteloft, der sikrer, at ingen danskere betaler mere end 51,5 procent i skat.

Skatteforhøjelsen betyder nemlig, at 460.000 danskere frem over kommer til at få en ekstra skatteregning.

Læs også:

Se også: 460.000 danskere rammes af skjult skatteforhøjelse

Ifølge skatte- og afgiftsordføreren kommer manøvren til at koste arbejdspladser.

- Det er den fuldstændigt forkerte vej at gå, for det kommer til at betyde, at det bliver dyrere at arbejde. Og det vil uden tvivl resultere i tab af arbejdspladser, siger han til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Det er en helt, helt forkert vej at gå i disse tider, hvor man i samtlige af vores nabolande jo netop er opmærksom på, at sænkninger af skatten er vigtige for den internationale konkurrenceevne.

Brian Mikkelsen er også utilfreds med, at skatteforhøjelsen ifølge hans opfattelse er blevet hemmeligholdt.

- Under vores forhandlinger om finansloven med regeringen blev der ikke på noget tidspunkt nævnt noget om denne skatteforhøjelser, så jeg er naturligvis forundret over pludselig at se disse hemmelig skatter.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) hæver regeringen det skrå skatteloft til 51,7 procent, hvilket baner vejen for skattelettelsen på fedt- og sukker.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.