Persondata politik

Helle roste Johanne

Jeg håber, at Enhedslisten på et tidspunkt bliver glade for finansloven, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)

  • Statsminister Helle Thorning-Schmdit havde stor ros til Enhedslisten for finansloven, men hun sagde også, at hun er imod fri hash. (Foto: Linda Johansen)
Statsminister Helle Thorning-Schmdit havde stor ros til Enhedslisten for finansloven, men hun sagde også, at hun er imod fri hash. (Foto: Linda Johansen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har en drøm.

Hun drømmer om, at Enhedslisten på et tidspunkt også bliver glad for den finanslov, som partiet indgik med SRSF regeringen i søndags.

Helle Thorning-Schmidt havde holdt lav profil om resultatet af finansloven indtil sit pressemøde i formiddags.

Her roste hun aftalen, som hun beskrev som stærk og bundsolid, men hun forsøgte at krybe uden om, da journalisterne begyndte at spørge hende til, hvordan hun venter, at samarbejdet bliver mellem regeirngen og Enhedslisten i fremtiden.

Ros til Johanne

- Enhedslisten har taget medansvar, og jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten for samarbejdet, kom det med et smil på læben fra Helle Thorning-Schmidt, mens der bredte sig en stille grinen blandt journalisterne.

Hun ønskede ikke at svare på den kritik, der er kommet fra Enhedslistens bagland.

- Det skal du spørge Enhedslisten om, lød hendes svar.

Hun understregede i stedet, at regeringen har brudt blokpolitikken, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stod for i 10 år.

- Det er en ny måde at lave finanslov på, sagde hun.

Nej til fri hash

Hun blev også spurgt, om hun i dag går ind for fri hash. Det gjorde hun i 2003, men i dag er hun stærkt afvisende.

- Jeg har markant skiftet standpunkt om fri hash. Jeg har set hash skade, og regeringen går ikke ind for fri hash, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik