Persondata politik

SF frygter ikke rebelsk Enhedslisten

Enhedslisten står bag finanslov trods kritik i hovedbestyrelsen, siger SF's politiske ordfører Jesper Petersen

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Regeringen frygter ikke samarbejdet til venstre i salen, selv om finansloven kun var én stemme fra at falde i Enhedslistens hovedbestyrelse. Partiets forhandlere agerede ansvarligt.

Sådan siger SFs politiske ordfører Jesper Petersen.

- Deres forhandlergruppe har vist stor ansvarlighed. De fortjener ros. De har været imødekommende overfor regeringens udspil. De har fået indflydelse på nogle af deres mærkesager.

- Til gengæld har de taget ansvar for besparelser, som var nødvendige. Det fortjener de mere ros end skældud for, siger han.

Efter regeringens skattereform med Venstre fastslog politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, at Enhedslisten ikke længere er støtteparti. Hun beskyldte regeringen for at "pisse" på vælgerne og krævede kompensation krone-til-krone.

- Nogle gange falder der nogle vældig knubbede ord, men da det kom til stykket har deres forhandlergruppe optrådt modent og ansvarligt. Det var muligt at nå frem til en aftale, hvor begge parter skulle give og tage, siger Jesper Petersen.

Stemmerne stod 15-9, da Enhedslistens hovedbestyrelse torsdag 8. november vedtog skitsen til finanslovforliget. Arbejdsformen afgør de helt selv, påpeger SFs politiske ordfører.

- Det er op til Enhedslisten, hvordan de vil drive parti og køre deres interne procedurer. Det vil jeg ikke blande mig i. Andre partier betakker sig også for, at andre blander sig i, hvordan de kører deres partiorganisation, siger Jesper Petersen.

Han er ikke bekymret, før regeringen i foråret forhandler en reform af kontanthjælpen.

- En mindretalsregering lever et liv, hvor den ikke er sikker på at have flertal på forhånd. Det skal forhandlinger til at opnå et flertal. Det har i nogle tilfælde været Enhedslisten, andre gange et borgerligt flertal, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik