Persondata politik

Johanne: Finanslov løser ikke dagpengesag

Selvom man har indgået en finanslov, vil EL fortsætte kampen for dagpengemodtagere, siger Johanne Schmidt.

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Dagpengemodtagerne har fået et pusterum på seks måneder, hvor de er sikre på at få kontanthjælp.

Men slagsmålet om danskerne, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet, når perioden halveres fra fire til to år er langt fra slut.

Det fastslår Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

- De problemer, som dagpengereformen har skabt, er ikke løst med finansloven. Dermed står regeringen med et gigantisk uløst problem til sommer. Vi risikerer, at tusindvis falder ud af systemet 1. juli. Det er ikke godt nok.

- Når vi alligevel har valgt at sige ja, selvom aftalen åbenlyst ikke løser problemet, så kunne vi ikke få os selv til at sige nej.

- Det skyldes de mange tusind mennesker og familier, som ville have mistet deres indkomst, hvis vi ikke havde lavet denne aftale, siger hun.

Enhedslisten har i slutspurten fået to indrømmelser fra regeringen. For det første får ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, ret et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op.

Det kræver blot, at dagpengemodtageren siger ja til et uddannelsesforløb, som er målrettet den enkelte. Retten gælder også, selvom uddannelsesforløbet er kortere end seks måneder.

For det andet er regeringen og Enhedslisten enige om, at man umiddelbart før sommerferien skal diskutere situationen igen.

- Dermed har vi også købt tid til at fortsætte presset på regeringen.

- Når det i det hele taget lykkedes at få regeringen med på en midlertidig løsning, så skyldes det, det massive pres fra fagforeninger og hundredvis af mennesker, som har sendt mails til Christiansborg og stået frem på tv og fortalt om deres situation, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun havde dog også roser til dele af finansloven.

- Vi er meget glade for, at der bliver afsat penge til flere fleksjob. Det er en område, som er vigtig for Enhedslisten.

- Vi har fået nedsat brugerbetalingen på tandbehandling, og vi er også glad for, at der samlet bruges 1,7 milliarder på det grønne område til at styrke den kollektive transport og grøn omstilling. Også bekæmpelsen af social dumping er vi glad for lykkes, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik