Persondata politik

Corydon: Nu er det slut med dagpengetiltag

Finansministeren slår fast, at der nu er en færdig løsning på problemstillingen om dagpengemodtagere.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Finansminister Bjarne Corydon (S) slår ved fremlæggelsen af årets finanslov fast, at regeringen ikke vil give Enhedslisten flere indrømmelser på dagpengeområdet til foråret.

- Jeg mener, at vi er færdige med den problemstilling for regeringens vedkommende.

- Det, vi har gjort i dag, har karakter af en livrem og seler-løsning, hvor man først har sikret jobåbninger og nu forsøger at løse et kompetenceproblem for den pågældende gruppe, siger Corydon.

Enhedslisten har i det afgørende sværdslag om finansloven fået den indrømmelse af regeringen, at ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, har ret til et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op.

Det kræver blot, at dagpengemodtageren siger ja til et uddannelsesforløb, som er målrettet den enkelte.

Tidligere har parterne indgået en aftale om akutjob, der skal give virksomheder en kontant belønning for at ansætte folk, der er ved at miste dagpengeretten.

Men finanslovaftalen stiller langt fra Enhedslisten tilfreds.

- Jeg vil sige det helt klart. Den her finanslov løser ikke dagpengeproblemet, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten har derfor fået skrevet ind i aftaleteksten, at der skal være et nyt møde "umiddelbart inden sommerferien" om dagpengespørgsmålet.

Men partiet skal ikke sætte næsen op efter nye midlertidige eller permanente løsninger for de, der falder ud af dagpengesystemet. Finansloven "dækker problemstillingen set fra regeringens side", fastholder Bjarne Corydon.

- Der er ikke nogen forpligtelse til at gå længere, end vi her har aftalt, i den aftaletekst, vi har indgået. Der er et møde, hvor vi gør status over, om de initiativer, vi har lavet, virker, og det er det, vi har forpligtet hinanden til, siger Corydon.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) erkender dog, at dagpengeslagsmålet ikke er slut.

- Vi udtømmer ikke al politik med den her finanslov. Finansloven er ikke al politiks moder. I morgen går vi videre i den politiske kamp, siger Vestager.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik