Persondata politik

Finansloven er på plads: Se hvad den indeholder

Regeringen og Enhedslisten er enige om hovedpunkterne i finanslovaftalen for næste år. Her er hovedpunkterne:

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

* Dagpengemodtagere: Ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, får ret til et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op. Det kræver dog, at dagpengemodtageren siger ja til et uddannelsesforløb. Der er afsat 480 millioner kroner til den nye ordning. Samtidig afsættes 250 millioner kroner til at udvide jobgarantien for seniorer over 55 år, der opbruger dagpengeretten.

* Fleksjob: Der skal skabes 13.500 ekstra fleksjob frem mod 2016 - blandt andet ved at give virksomheder en kontant bonus på 25.000 kroner for at ansætte en person i fleksjob. Der afsættes 465 millioner kroner over de næste tre år.

* Ungepakke: Der afsættes 645 millioner kroner frem til 2017 på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Pengene skal bruges på at få unge uden uddannelse ind i uddannelsessystemet og sikre nyuddannede unge fodfæste op arbejdsmarkedet.

* Grøn pakke: Bedre miljø og flere grønne arbejdspladser er hovedmålsætningerne i en ny grøn pakke på 1,5 milliarder kroner i perioden 2013-2018. Der er blandt andet penge til elektrificering af jernbanestrækningen mellem Køge og Næstved. Der skal også etableres et grønt iværksætterhus, og fødevareindustrien får støtte til grøn omstilling.

* Afgifter: En ny afgifts- og konkurrencepakke afliver de upopulære fedt- og sukkerafgifter. Desuden genindføres de særlige skattevilkår for udstationerede medarbejdere, og afgiften på elvarme nedsættes. Pengene skal komme fra en højere bundskatteprocent (sættes op med 0,19 procentpoint) og et lavere personfradrag (sænkes med 900 kroner).

* Socialområdet: Der afsættes 1,1 milliarder kroner over de næste fire år til at styrke social- og integrationsområdet. Pengene skal blandt andet gå til at betale en stor del af tandlægeregningen for svage grupper, give børnecheck til flygtninge og gennemføre hurtigere sagsbehandling på familiesammenføringsområdet.

* Social dumping: Der afsættes 100 millioner kroner over de næste fire år til at bekæmpe social dumping. Blandt andet får Skat yderligere ressourcer til at kontrollere udenlandske tjenesteyderes momsforhold, ligesom Arbejdstilsynet får lov til at udskrive administrative straksbøder.

* Økonomisk kriminalitet: Indsatsen mod økonomisk kriminalitet skærpes. Over de næste fire år afsættes 57 millioner kroner til at indføre karantæne for konkursryttere, som starter et nyt selskab, så snart det gamle er tømt for værdier. Aftalen omfatter også strengere straffe for insiderhandel og kursmanipulation.

* Kultur: Der skal fortsat være gratis adgang til de faste udstillinger på Statens Museum for Kunst i København. Det er en del af en kulturaftale til 20 millioner kroner årligt over de næste fire år. Aftalen sikrer også højere tilskud til blandt andet Fregatten Jylland og Den Gamle By i Aarhus.

* Lægehelikoptere: Akutberedskabet styrkes med tre døgnbemandede lægehelikoptere, der har base i henholdsvis Skive, Billund og Ringsted. Ordningen indebærer en merudgift på 41 millioner kroner næste år og 126 kroner årligt fra 2014. Derudover afsættes 50 millioner kroner over de næste tre år til at forbedre lægehjælpen i yderområderne.

Foruden finanslovaftalen har regeringen indgået en række delaftaler med forskellige samarbejdspartnere:

* Kriminalforsorgen: Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative har indgået en aftale, som skal sikre 200 nye fængselspladser. Venstre og Dansk Folkeparti står uden for aftalen, der skal finansieres ved blandt andet at skære i offentlige tilskud til tandrensninger og en reduktion af offentlige løntilskudsjob.

* Forskningsreserven: Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået en aftale om fordelingen af 770 millioner kroner fra den såkaldte forskningsreserve. Pengene skal blandt andet komme fra en nedskæring i tilskuddet til private høreapparater, og stop for at alle pensionister får tilskud til håndkøbsmedicin.

* Praktikpladser: Alle partier med undtagelse af Liberal Alliance har indgået en aftale, der skal sikre flere praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. Der bliver blandt andet oprettet permanente praktikpladscentre, som skal hjælpe unge gennem deres uddannelse.

*Statsforvaltningerne: Som en del af en ny aftale om statsforvaltningernes struktur har Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance blandt andet aftalt, at det skal blive lettere, men dyrere for et ægtepar at blive skilt.

* Socialtilsyn: Alle Folketingets partier står bag en aftale om at styrke tilsynet med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne. Aftalen medfører, at tilsynet med de sociale tilbud flyttes fra de 98 kommuner til 5 store tilsynsenheder. De nye socialtilsyn finansieres med 140 millioner kroner i perioden 2013-2016.

* Telemidler: Regeringen, Venstre og De Konservative har lavet en aftale om at fordele 184 millioner kroner årligt i 2013-2015 fra den såkaldte UMTS-reserve, der stammer fra indtægterne af 3.-generations mobilnettet. Pengene går blandt andet til digitalisering af kulturarven, bedre it-sikkerhed i det offentlige og en ny markedsmodningsfond, der skal hjælpe innovative produkter ud på markedet.

* Satspulje: Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten har indgået en aftale om fordelingen af mere end 700 millioner kroner fra satspuljen - der også kaldes de svages finanslov. Pengene fordeles over de næste fire år.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik