Minister om fedtafgift: Mange skal sænke priserne

Fødevareministeren vil have flere butikker til at love, at de sænker priserne, når fedtafgiften forsvinder

  • Fødevareministeren vil have flere butikker til at love, at de sænker priserne, nu hvor fedtafgiften forsvinder. Foto: Jens Dresling
Fødevareministeren vil have flere butikker til at love, at de sænker priserne, nu hvor fedtafgiften forsvinder. Foto: Jens Dresling
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og alle os andre kan fra næste år med garanti putte billigere varer i vognen i Coops og Dansk Supermarkeds butikker, når fedt- og sukkerafgiften tages af hylderne.

- Det er jeg rigtig glad for. Forbrugerne skal også mærke forskellen nu - denne gang på den gode måde, siger Mette Gjerskov.

Hun har jævnligt haft besøg af utilfredse virksomheder og brancheorganisationer, der har forbandet fedtafgiften langt væk og beklaget sig i forhold til deres mulighed for at føre forretning.

Derfor vil det også ifølge Mette Gjerskov kun være hul i hovedet, hvis ikke flere virksomheder nu vælger at følge trop og barberer toppen af priserne.

- Selvfølgelig skal de det. Priserne steg, da der kom en fedtafgift, så nu skal de selvfølgelig falde igen. Alt andet vil være helt utroværdigt, siger hun.

Og de førnævnte butikker, virksomheder og brancheorganisationer, der har siddet på Gjerskovs kontor og skældt ud og forlangt fedtafgiften fjernet, kan godt indstille sig på at blive holdt i ørerne.

- Næste gang, jeg ser dem, vil jeg selvfølge spørge dem, om de nu rent faktisk også har sænket priserne, nu hvor afgiften er væk, fastslår Mette Gjerskov.

Fedt- og sukkerafgiften blev, ud over at sikre flere penge til statskassen, indført ud fra et ønske om at gøre danskernes indkøbsvaner sundere og grønnere.

- Der er mange diskussioner om, hvordan vi sikrer folkesundheden i Danmark, siger Mette Gjerskov, men:

- Fedtafgiften er noget af det mest udskældte, vi længe har haft. Så nu må vi prøve at få gjort noget ved folkesundheden på en anden måde, siger hun uden dog at konkretisere yderligere.

Fedtafgiften blev indført under den daværende VK-regering i 2009, og sidste år besluttede Enhedslisten og S-SF-R-regeringen at indføre en højere afgift på tilsat sukker.

Begge afgifter afskaffes med dette års finanslov.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik