Siger et og gør noget andet: Regeringens barselshyklere

Regeringen vil tvinge mænd på barsel i tre måneder - selv dropper de barslen

  • Hverken Nicolai Wammen (tv.) eller Morten Østergaard (th.) har holdt tre måneders barsel. (Fotocollage: Finn Frandsen/Peter Mydske/Polfoto)
Hverken Nicolai Wammen (tv.) eller Morten Østergaard (th.) har holdt tre måneders barsel. (Fotocollage: Finn Frandsen/Peter Mydske/Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

I regeringsgrundlaget står det tydeligt - regeringen vil arbejde på at øremærke op til tre måneders barsel til mænd. De vil altså tvinge nybagte fædre til at gå på barsel. Men når det kommer til regeringens ministrene - så er virkeligheden en anden. De to ministre Nicolai Wammen (S) og Morten Østergaard (R) er inden for det seneste år blevet fædre - men selv om de kvit og frit kunne tage tre måneders barsel - så har de fravalgt det. Alligevel vil regeringen tvinge danske fædre til at tage tre måneders barsel - ellers mister familien den.

Europaminister Nicolai Wammen blev far i starten af oktober 2011 - og han har ikke taget en eneste uges barsel. Hverken de to uger, der allerede er øremærket faren - eller nogle af de 32 ugers forældreorlov, som han har ret til at holde. Forskning og innovationsminister Morten Østergaards kone fødte i sidste måned - og her tog han 14 dages barsel - men alligevel arbejdede han i perioden, da han for eksempel deltog i det to dage lange møde på Marienborg, efter at SF havde valgt ny formand.

Østergaards særlige rådgiver oplyser, at ministeren har planer om at tage orlov i januar - men kun en måned. Der er dermed langt op til de tre måneder, som de vil tvinge danske fædre til at holde.

Morten Østergaard mener ikke, at han kunne gøre det anderledes:

- Jeg tror, at de fleste vil være enige i, at ministerhvervet er lidt specielt, da det på en eller anden måde er tidsbegrænset. Man ansætter jo ikke lige sådan en barselsvikar. Jeg håber, at de fleste kan se, at jeg har fundet en balance mellem det at have et almindeligt familieliv og samtidigt det lidt særlige at være minister, siger Morten Østergaard til ekstrabladet.dk

ekstrabladet.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nicolai Wammen - hans ministersekretær har sendt følgende på en mail:

'Udenrigsministeriet meddeler, at europaministeren vil holde barsel, når det passer i hans familie- og arbejdsmæssige situation'

LÆS MEGET MERE I DAGENS EKSTRA BLADET:

- Thorning: Barselslovgivningen gælder ikke for ministre

- Borgerlige: Hykleri på 1. klasse

- Wammen juniors mor: Åbenlyse fordele ved øremærkning

- Det har regeringen sagt om barsel

- Morten Østergaard: Jeg har et særligt job

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik