Persondata politik

Så mange er flygtet fra SF

Villy-defekten: I det seneste halve år har flugten fra SF taget fart

  • Særligt det sidste halve år under Søvndals formandskab i SF er vælgerne flygtet fra partiet (foto: Rumle Skafte)
Særligt det sidste halve år under Søvndals formandskab i SF er vælgerne flygtet fra partiet (foto: Rumle Skafte)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Peter Borup Sørensen har en ting tilfælles med flere end 5000 andre over det seneste godt halvandet år. Han kan kalde sig forhenværende SF'er.

Mere end 25 år i partiet er det ellers blevet til for byrådsmedlemmet i Vejle, men nu har Peter Borup Sørensen altså valgt at følge den kedelige trend for partiet ved at kvitte medlemskabet.

- Jeg synes, at der er en helt forkert udvikling i partiet, siger han om valget af Annette Vilhelmsen som formand.

Vilhelmsens forgænger på formandsposten, Villy Søvndal, kunne ellers notere en eksplosion i antallet af SFmedlemmer, efter at han overtog formandsposten i partiet i 2005. Men den såkaldte ' Villy-effekt' har nærmere udviklet sig til en ' Villy-defekt' i hans sidste tid i spidsen for partiet.

Bevægelse efter valget
I marts 2011 havde SF godt 17.500 medlemmer - resultatet af formandsvalget for godt en uge siden vidnede om et medlemstal på omkring 12.300. Alene det seneste halve år har flere end 3000 medlemmer forladt SF.

Ifølge næstformand i SF Mattias Tesfaye vil partiet i midten af den kommende uge få tal på den umiddelbare medlemsudvikling efter formandsvalget.

- Men vi kan allerede nu se, at der er en vis bevægelse - både ind og ud af partiet, siger næstformanden til ekstrabladet.dk.

Se på bundlinjen
Tesfaye slår fast, at han absolut ikke er tilfreds med medlemsudviklingen i SF, men han afviser, at ' Villy-effekten' skal være slået fejl.

- Man må se, hvad der står på bundlinjen. Villy overtog et mandattal, som nu er væsentligt forhøjet. Et medlemstal, som nu er væsentligt forhøjet. Et antal medlemmer i kommunalbestyrelserne, som er væsentligt forhøjet. Og så er vi gået fra at være et oppositionsparti, der ikke var med i ret mange aftaler, til et regeringsparti, som er med i alle aftaler.

- Du stemte selv på Astrid Krag ved formandsvalget. Tror du, at kurven for medlemstallet vil vende med den formand ved roret, som du fravalgte?

- Det er sådan noget kaffegrums-analyse. Det er jeg ikke så interesseret i. Jeg synes selvfølgelig, at det er totalt utilfredsstillende, at vi måned efter måned har færre medlemmer. Så må du spørge Mogensen og Kristiansen, om det er realistisk at vende kurven, lyder det fra Tesfaye.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik