Persondata politik

Engell: S-udspil redder ikke Helle

Det 'nye socialdemokratiske projekt', som i dag blev lanceret i en kronik i Politiken, kommer ikke til at rette op på den langsomt synkende S-skude

  • Det ser stadigvæk ikke særlig godt ud for Helle Thorning-Schmidt, hvis man skal tro Hans Engell. (Foto: Claus Bonnerup)
Det ser stadigvæk ikke særlig godt ud for Helle Thorning-Schmidt, hvis man skal tro Hans Engell. (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Det er på ingen måde noget, der løser de nuværende problemer for hverken Helle Thorning-Schmidt eller Socialdemokraterne.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering af det nye værdiudspil, som fire socialdemokratiske top-politikere har forfattet i dagens udgave af Politiken, fra ekstrabladet.dk's politiske kommentar, Hans Engell.

Udspillet, som tager sig ud som en kronik underskrevet af fire top-politikere fra Socialdemokratiet; finansminister Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, boligminister Carsten Hansen, og gruppeformand Henrik Sass Larsen, har angiveligt til hensigt at udstikke linjerne for et nyt, socialdemokratisk projekt anno 2012.

Læs også: Thorning: Jeg er meget til det modsatte køn

Hans Engell er dog ikke synderligt imponeret.

- Kronikken er alt for bagudskuende og ukonkret. Den handler alt for meget om VKO-tidens påståede forfærdeligheder, og de vanskelige økonomiske betingelser, som regeringen arbejder under, vurderer Hans Engell over for ekstrabladet.dk. og fortsætter:

- Det eneste sted, hvor kronikken bliver en smule konkret, er der, hvor der står, at socialdemokraterne nu har tænkt sig at skride ind over for finansmarkederne med mere regulering. Men dér gør de altså regning uden vært, for De Radikale vil aldrig nogensinde gå med til at skride ind og regulere finansmarkederne.

Læs også:

Se også: Helles hemmelighed: Sådan holder hun sig ung

Hans Engell mener først og fremmest, at kronikken retter sig mod den interne uro hos socialdemokraterne, og de mange medlemmer, der har efterlyst en klarere politisk kurs i det største parti på venstrefløjen.

- Det skal først og fremmest ses som et forsøg på at få lidt ro på de indre linjer i partiet før den socialdemokratiske kongres, der er lige om hjørnet. Og som sådan tror jeg egentlig, at den vil blive meget godt modtaget. Men det er ikke noget, der rykker noget andre steder, lyder det fra Hans Engell.

Den socialdemokratiske kongres bliver afholdt i Aalborg 22.-23. september.s

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik