Dansk politik

Helle i 2010: Dagpengereform dolker almindelige lønmodtagere i ryggen

Dagpenge-massakren: Thorning-Schmidt beskyldte Lars Løkke Rasmussen for at ville dolke de arbejdsløse - nu fører hun selv kniven

  • Helle Thorning kaldte halveringen af dagpengeperioden for 'nærmest udansk' - men selv ændrer hun den ikke (Foto: Claus Bonnerup)
Helle Thorning kaldte halveringen af dagpengeperioden for 'nærmest udansk' - men selv ændrer hun den ikke (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

’Man dolker helt almindelige lønmodtagere i ryggen på denne måde.’

Så benhård var udmeldingen fra Helle Thorning-Schmidt, da hun for to år siden sad i TV2 NEWS og rasede over den daværende regerings nedskæring af dagpengeperioden. Her forklarede hun, at det var ’så urimeligt - nærmest udansk.’

Se hele videoen her

’Jeg kan næsten ikke finde ord for, at de arbejdsløse først skal betale med deres job for en økonomisk krise samt bankernes kollaps. Dernæst får de at vide, at de også skal betale med deres dagpenge.’

Se også: - Jeg må gå fra hus og hjem

Men det var dengang - i maj 2010. I dag to år efter har Helle Thorning-Schmidt fået statsministerposten - og ikke mindst muligheden for at stoppe ’dolkeriet’ - men nu er meldingen en hel anden. Dagpengeperioden bliver ikke forlænget. Dermed står flere tusinde danskere til at ryge ud af ordningen.

Umuligt at få job
Dengang lød budskabet fra VK-regeringen, at de arbejdsløse måtte finde et job. Det fik Thorning-Schmidt til at ryge op på hidsigheds-barometeret:

’De får bare at vide, at de skal finde et job hurtigst muligt, selv om alle ved, at det er fuldstændig umuligt i visse dele af vores land at finde et job inden for eksempelvis slagteribranchen.’

Se også: SF: Pakke afbøder dagpengekatastrofe

I dag har dagpengepiben fået en anden lyd:

’Sådan er det jo. På et tidspunkt kan man ikke være på dagpenge længere.’ sagde indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager til Radikales sommergruppemøde onsdag.

Opsamlingsår
Thorning-Schmidt var ikke den eneste, der kom med klare udmeldinger i 2010. Villy Søvndal var også på banen og forklarede, at SF ville få det hele rullet tilbage, så man igen ville kunne få fire års dagpenge. Det skete ikke - i stedet udsatte de den vedtaget halvering med et halvt år - så det først er fra januar af, at perioden er forkortet til to år. Det var selv om at Helle Thorning-Schmidt få dage før valget udtalte ’Så bliver vi også nødt til at etablere et opsamlingsår for dem, der er på dagpenge, så vi ikke har 38.000, der risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag i juli næste år’ til Politiken. Samme melding kom den nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen med på sin Facebook den 4. september.

I stedet står op mod 30.000 danskere til at miste deres dagpenge i løbet af 2013. Ifølge A-kassernes Samvirke vil godt 20.000 af dem slet ikke kunne få nogen indkomst.

Lader ingen i stikken

Den nuværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, mener ikke man kan sammenligne Helle Thornings udtalelser fra 2010 med situationen i dag.

- Jeg tror, man skal se statsministerens udtalelser i lyset af, at vi ville ikke selv have kommet med den dagpengereform, som den borgerlige regering gennemførte. Når det så er sagt, så er det ikke noget mål i sig selv, at mennesker skal være mange år på dagpenge. Det har vi aldrig ment i Socialdemokraterne. Jeg forstår godt frygten og bekymringen. Det at være arbejdsløs og risikere at falde for dagpengeperioden er en rigtig svær situation – uanset om det er to år eller fire år. Alle kræfter skal sættes ind på at få dem, der er ved at ryge ud, i arbejde.

Læs Også:

Se også: Dagpenge: SF vil se på optjenings-kravet

- Men hvis det bare handler om at komme i job igen - uden at man forlænger dagpengeperioden - vil det så ikke være at dolke lønmodtagere i ryggen, at man ikke hjælper de personer, der ryger ud nu og her, som Helle er inde på for to år siden?

- Jeg synes, at det vigtige for de mennesker, er at vi får skabt flere arbejdspladser, så langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed kan begrænses. Det er det, vi skal gøre nu.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag

- Frygter at huset går på tvangsauktion

- Løber panden mod en mur

- SF's Jesper Petersen: Jeg ved godt, det er en sølle trøst

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik