Messerschmidt skal undervise i jura

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skal undervise studerende i forfatningsret på Københavns Universitet

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt får en ekstra opgave ved siden af arbejdet i Europaparlamentet.

Den 31-årige markante EU-kritiker skal nemlig undervise jurastuderende på Københavns Universitet i forfatningsret. Det skriver han på Twitter.

- Beæret over at Københavns Universitet har bedt mig overtage undervisningen i forfatningsret på jura efter Hjalte Rasmussen, skriver Morten Messerschmidt.

Han er selv uddannet cand.jur. på Københavns Universitet, hvor han lærte EU-juristen Hjalte Rasmussen at kende.

Hjalte Rasmussen forskede ved det juridiske fakultet i EU-domstolen, men døde for kort tid siden 72 år gammel.

Den internationalt anerkendte Hjalte Rasmussen blandede sig ofte i den offentlige debat og har blandt andet været kritisk over for EU-Domstolens omstridte Metock-dom fra 2008 og Zambrano-dommen fra marts 2011, som han betegnede som "ulovlige".

Morten Messerschmidt har ikke lagt skjul på, at han nærer stor respekt for den afdøde professors arbejde.

- Jeg lærte i første omgang Hjalte Rasmussen at kende som studerende og mindes, at alle vi studerende have stor respekt for ham, skriver Morten Messerschmidt i et mindeord på sin Facebookprofil og fortsætter:

- Men i de senere år har jeg særligt lært ham at kende som en ærlig og redelig forsker, og som et meget dedikeret menneske.

- Hjalte Rasmussen har været en væsentlig sparringspartner for mig i forbindelse med de reformer, der har været i EU-systemet og ikke mindst i vores fælles kamp for dissenser ved Domstolen.

Morten Messerschmidt har senest markeret sig med en melding om, at han fortsat forventer at skulle være en central del af ledelsen i Dansk Folkeparti.

Meldingen faldt i forbindelse med, at Pia Kjærsgaard i sidste uge fortalte, at hun vil træde tilbage som formand og pege på Kristian Thulesen Dahl som sin afløser.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen