Dansk politik

Holger i indædt forsvar for Özlem på lukket møde

Afsløring: Tidligere SF-formand Holger K. kastede sig ud i et indædt forsvar for Özlem Cekic under gårsdagens lukkede gruppemøde

  • Holger K. forvarede Özlem under SF's gruppemøde i går (Foto: Mik Eskested, Polfoto)
Holger K. forvarede Özlem under SF's gruppemøde i går (Foto: Mik Eskested, Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

SF's nestor og formand gennem 14 år Holger K. Nielsen forsvarede i går på et lukket SF-gruppemøde indædt den rebelske Özlem Cekic.

Det oplyser kilder i SF's folketingsgruppe over for Ekstra Bladet.

Læs også:

Dansk politik 14. aug 2012 Se også: Özlem får iskold skulder af sine egne

Gruppeformand Pernille Vigsø Bagge medgiver over for Ekstra Bladet, at ' enkelte' gruppemedlemmer på mødet gav udtryk for støtte til Özlem, der fik frataget alle sine ordførerskaber, da hun vil stemme nej til regeringens skattereform.

Men Vigsø Bagges formulering er lidt af en underdrivelse.

Læs også:

Dansk politik 14. aug 2012 Se også: Gruppeformand om Özlem-straf: Dybt træls

Der var nemlig fire gruppemedlemmer, der tog ordet til fordel for Özlem: Holger K. Nielsen, Eigil Andersen, Lisbeth Bech Poulsen og Annette Vilhelmsen.

Og debatten var hård og særdeles dramatisk, oplyser Ekstra Bladets kilder i SF's folketingsgruppe. Holger K. Nielsen holdt en indigneret dundertale, hvor han tog skarpt afstand fra straffeaktionen mod Özlem.

Han kunne til nød - som Özlem selv - æde, at hun mistede posten som socialordfører som konsekvens af, at hun ikke stemmer for skatteaftalen med V og K.

Men ellers betegnede Holger K. aktionen for 'for langt ude'. Han sagde, at 'kloge partier har plads til folk som Özlem', og at det er rigtig dumt af SF ikke at bruge en dygtig person som Özlem som 'en ressource'.

Holger frygtede, at det i forvejen hårdt ramte SF vil se endnu flere udmeldelser på grund af folketingsgruppens unødigt hårdhændede behandling af Özlem.

Dundertalen formede sig som en våd klud i ansigtet på SF's lederduo, SF's formand Villy Søvndal og skatteminister Thor Möger.

Holger K. Nielsen tog ordet hele tre gange. Hver gang til forsvar for Özlem.

Krav om afstemning
Også arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen var rasende over behandlingen af Özlem, oplyser Ekstra Bladets kilder i folketingsgruppen.

Eigil Andersen slog fast, at han ikke kunne støtte indstillingen fra gruppebestyrelsen - og forlangte, at den blev sat til afstemning.

Kravet blev dog overhørt af gruppebestyrelsen. Og indstillingen om at strippe Özlem for alle poster blev således aldrig efterprøvet ved en afstemning.

Eigil Andersen argumenterede for, at Özlem burde kunne beholde to poster: Nemlig posterne som psykiatri-og ligestillingsordfører.

Der var også kontant støtte fra Lisbeth Bech Poulsen, der en overgang meddelte, at hun heller ikke kunne stemme for skatteaftalen.

Bech Poulsen forlod gruppemødet, før sagen Özlem kom på dagsordenen, men Ekstra Bladets kilder oplyser, at et støttebrev fra Lisbeth til Özlem blev læst op under gruppemødet.

Endelig udtrykte Annette Vilhelmsen en vis støtte til Özlem.

Alt i alt udtrykte - medregnet Özlem selv - næsten en tredjedel af SF-gruppen aktiv støtte til Özlem.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik