Dansk politik

Özlem får iskold skulder af sine egne

- Det må jeg tage til efterretning, siger Özlem Cekic, efter hun har fået frataget samtlige ordførerskaber samt post som udvalgsformand

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Se Özlems reaktion i videoen over artiklen.

Özlem Cekic er nu officielt fuldstændig marginaliseret i sit eget parti, SF.

På et gruppemøde i dag har hun fået frataget samtlige ordførerskaber - ligesom hun ikke fortsætter som formand for Folketingets Socialudvalg, når de nye folketingsår begynder i starten af oktober.

- Det har altid en pris, når man står fast på SF-politik. Jeg havde håbet, at straffen ikke var så hård - det har den så været, lyder reaktionen fra Özlem efter dagens gruppemøde.

Hun slår fast, at hun ikke agter at forlade formandsposten for Socialudvalget, før hun bliver tvunget til det.

- Jeg sidder på posten som formand for Socialudvalget. Det er noget, som Folketinget beslutter. Man konstituerer sig først fra d. 2. oktober - der hvor Folketinget starter, og jeg har ikke tænkt mig at trække mig, siger Özlem.

Det er Özlems modstand mod regeringens skattereform, der har fået SF's gruppeledelse til at tage de hårde midler i brug over for det rebelske gruppemedlem. I første omgang blev Özlem suspenderet fra sine ordførerposter - nu er de altså blevet taget fra hende.

Mulighed for comeback
Özlems post som socialordfører bliver overtaget af Anne Baastrup, mens Annette Vilhelmsen bliver partiets nye formand for Socialudvalget.

Der er dog en mulighed for, at Özlem kan gøre comeback som ordfører. Det slår partiets gruppeformand Pernille Vigsø Bagge fast.

- Det er ikke for ever and ever, at Özlem ikke har ordførerskaber. Sådan er det jo ikke, siger hun og slår fast:

- Det er klart, at når Özlem ikke bakker op om regeringens og SF's politik på det her område, så må det have konsekvenser, siger Pernille Vigsø Bagge.

LÆS:

Se også: Nu er Özlems fremtid i SF på spil

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik