Dansk politik

Søvndal nægter at lytte til Vestager

Det åbne opgør om dagpenge mellem regeringspartierne SF og Radikale Venstre fortsætter

« Forrige
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Kampen mellem SF-formand Villy Søvndal og den radikale dronning Vestager fortsætter i dag.

Villy Søvndal slår på den ene side fast, at der vil blive fundet en løsning for dagpengemodtagerne, mens Margrethe Vestager hårdnakket vedholder, at der ikke vil blive ændret et komma i dagpengereformen.

Villys udmelding kommer efter et alen langt SF-gruppemøde, hvor han efterfølgende kun ville besvare spørgsmål, som drejede sig om dagpenge, og valgte altså helt at ignorere den megen tumult, der har været omkring Özlem Cekic:

- Hvordan har I tænkt jer at hjælpe de dagpengemodtagere, som nu mister deres dagpenge?

- Jeg tror, jeg har sagt det, jeg kan sige, nemlig at vi har et problem, som vi må kigge på, hvordan vi løser. Men jeg vil ikke binde mig til en konkret model – det skal vi have en drøftelse om.

- Har I tænkt jer at finde penge til det?

- Selvfølgelig. Man kan jo ikke hjælpe de her mennesker, uden at man også finder penge. Det vil jo være en gratis omgang.

- Men det er din regeringspartner jo ikke enig i - at der skal findes penge. Margrethe Vestager afviser helt, at der overhovedet skal ændres på reglerne.

- Jeg tror det bedste er, at vi diskuterer det et andet sted end foran pressen. Min erfaring siger mig, at det ikke er det bedste sted at få noget snakket igennem.

- Kan man overhovedet løse problemet uden at ændre reglerne?

- Det vil jeg ikke binde mig på. Det er det vi skal kigge på.

- Du kan vel godt forholde dig til at Margrethe Vestager netop har sagt i medierne at dagpengereformen er god nok – det vi skal gøre det er at skaffe jobs til de arbejdsløse?

- Men det er jo helt rigtigt – det vi skal gøre, er at hjælpe nogle mennesker, der kommer i problemer, fordi de falder for nogle regler. Det er der mange forskellige veje til, og jeg vil ikke binde mig til en bestemt, men jeg vil ikke kommentere det yderligere.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik