Dansk politik

Villy holder hånden over Özlem

Villy Søvndal afviser fuldstændigt, at Özlem skal ekskluderes fra SF

  • Søvndal er modstander af at ekskludere Özlem Cekic fra SF (foto: Mogens Flindt)
Søvndal er modstander af at ekskludere Özlem Cekic fra SF (foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Nok er der udsigt til, at den rebelske SF'er Özlem Cekic bliver fjernet fra posten som formand for Folketingets Socialudvalg, når partiet indstiller udvalgsposter og ordførerskaber enten senere i dag eller i morgen.

Læs:

Se også: SF-top vil gøre Özlem arbejdsløs

Men en direkte eksklusion af Cekic kommer umiddelbart ikke på tale - i hvert fald ikke hvis det står til SF-formand Villy Søvndal.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger drømmer stærke kræfter i SF's ledelse - læs: skatteminister Thor Möger og politisk ordfører Jesper Petersen - ellers om at ekskludere Özlem, men den tanke afvises fuldstændigt af den mere besindige Villy Søvndal.

Blandt andet fordi han som mangeårig tidligere socialordfører selv forfægtede den linje, som Özlem nu slås for med næb og kløer: At vilkårene for landets arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere ikke må forringes.

Vil fortsætte på ordførerposter
Da Özlem tidligere på året meldte ud, at hun agter at stemme imod regeringens skatteaftale med V og K, valgte SF at suspendere hende fra alle ordførerskaber.

På et gruppemøde kl. 11 her til formiddag skal SF fordele ordførerposter for det kommende folketingsår. Og der er ikke udsigt til, at SF's gruppeledelse vil bløde op.

- Det er mit klare indtryk, at Özlem fastholder, at hun vil stemme nej til skatteaftalen i salen, og så står hun fortsat til en sanktion, fastslår SF's gruppeformand Pernille Vigsø Bagge over for Ekstra Bladet.

Özlem selv er ordknap, men langtfra ydmyg:

- Jeg har forstået, at ordførerposterne bliver fordelt på et møde i dag. Jeg vil gerne fortsætte på nogle af mine ordførerposter. Ellers har jeg ingen kommentarer, siger Özlem til Ekstra Bladet.

Om det ønske har nogen gang på jord, ville gruppeformand Vigsø Bagge i aftes ikke forholde sig til:

- Den diskussion tager vi i gruppebestyrelsen, siger hun.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik