Persondata politik

V: Er du på bissen -så flyt

Venstre vil i sit udspil til en kontanthjælpsreform tvinge kontanthjælpsmodtagere til flytte for at få arbejde

  • Venstre vil i sit udspil til en kontanthjælpsreform tvinge kontanthjælpsmodtagere til at flytte for at få arbejde. (Foto: Mogens Flindt),
Venstre vil i sit udspil til en kontanthjælpsreform tvinge kontanthjælpsmodtagere til at flytte for at få arbejde. (Foto: Mogens Flindt),
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Venstre vil tvinge kontanthjælpsmodtagere til at flytte efter job, hvis de fortsat vil have penge fra staten. Det siger partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) på partiets årlige sommergruppemøde om Venstres udspil til en kontanthjælpsreform.

- Hvis man skal på offentlig forsørgelse, så må man også være parat til at tage et job, selvom det ikke ligger rundt om hjørnet, siger han.

- I dag er der grænser for, hvor langt man skal bevæge sig for at tage et anvist arbejde. De krav skal vi skærpe. Det er ikke rart at se, at der er arbejdsgivere i provinsen, der ikke kan finde arbejdskraft, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi skal have gjort op med den holdning, at det er bedre være på en offentlig forsørgelse end at stå i opvasken på et hotel, siger han.

Venstre har fem konkrete forslag til en reform af kontanthjælpen ud over flyttekravet:

Udvidelse af ungeindsatsen, udvidelse af uddannelsespålægget til 30 år, skærpede sanktioner for kontanthjælpsmodtagere, gensidig forsørgerpligt mellem samlevende, og aktivering fra dag ét.

- Kontanthjælpsmodtagerne skal tage imod de job, de får tilbudt, siger han.

Han kritiserer samtidig statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), fordi hun fredag siger, at en reform af kontanthjælpen og SU'en måske først bliver gennemført til næste år.

- Jeg er meget tilfreds med, at der er kontanthjælpsreform på bedding i regeringsgrundlaget. Men jeg er noget forundret over den melding, der er kommet i dag, at nu skal det sættes i stå, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik