Persondata politik
Dansk politik

Barfoed til unge ledige: Smut på SU

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal ned på SU-sats, mener de konservatives formand, Lars Barfoed

  • De konservatives Lars Barfoed mener, at unge under 30 på kontanthjælp skal ned på SU-satsen (foto: Joachim Adrian, Polfoto)
De konservatives Lars Barfoed mener, at unge under 30 på kontanthjælp skal ned på SU-satsen (foto: Joachim Adrian, Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det skal være slut for ledige under 30 år med at hæve den nuværende kontanthjælpsydelse - de skal i stedet have det samme som folk på SU.

Sådan lyder den kontante udmelding fra de konservatives formand, Lars Barfoed, der på den måde mener, at de unge kontanthjælpsmodtagere skal klare sig for 5.662 kr. om måneden før skat.

- Det må være sådan, at det ikke bedre kan betale sig at få kontanthjælp end at tage en uddannelse. Når det kan lade sig gøre at leve på SU, så kan det også lade sig gøre, når man er på kontanthjælp, siger den konservative leder, Lars Barfoed, til Berlingske.

De konservatives melding glæder Liberal Alliance.

- Det er dejligt at se de Konservative bevæger sig i den retning. For unge under 30 år skal det ikke være muligt at få mere end SU, siger LA's arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen til Berlingske.

Opbakning vil få alvorlige konsekvenser
Hvis regeringen vælger at bakke op om udspillet, vil det få alvorlige konsekvenser, lyder det fra Enhedslisten. Går den med på forslaget, kan den således ikke bare vinke farvel til partiets opbakning. Den kan afsige sin egen dødsdom, lyder det fra Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl.

- Vi har prøvet at sige til Socialdemokraterne og SF, at så kan et forlig med os ikke blive til noget. Når du er mellem 25 og 30, er du måske ved at stifte familie, komme ud på arbejdsmarkedet og har brug for at investere i familie og bolig. Det vil være selvmorderisk af dem efter den tur, de har haft i meningsmålingerne, siger Christian Juhl til Berlingske.

Ikke desto mindre ser den radikale arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, positivt på at sænke satsen for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, skriver Berlingske

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ( S) vil over for Berlingske ikke svare på, om kontanthjælpen for unge kan sættes ned,

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik