Her er Pias nye tjans

Selv om Pia Kjærsgaard trækker sig fra posten som formand, så er hun ikke færdig i dansk politik

  • Pia Kjærsgaard skal være ny værdiordfører hos Dansk Folkeparti. (Foto: Jakob Jørgensen)
Pia Kjærsgaard skal være ny værdiordfører hos Dansk Folkeparti. (Foto: Jakob Jørgensen)

Værdiordfører.

Det bliver Pia Kjærsgaards nye hverv, når hun fremover fastholder sin gang på de bonede gulve i Folketinget på Christiansborg.

Det skriver Berlingske på sin hjemmeside.

Læs også: Engell: Derfor går Pia

- Jeg vil meget gerne tage mig af værdipolitikken, og det omfatter selvfølgelig udlændingepolitikken, siger Pia Kjærsgaard til Berlingske.

Den nye post vil især betyde, at Pia Kjærsgaard vil få lejlighed til at kæmpe for de danske værdier, men det betyder ikke, at det kun udlændinge-området, som hun vil tage sig af, fortæller hun:

- Det omfatter også mange andre ting, hvor jeg synes, at vi er ved at tabe. Det er for eksempel skolepolitikken, kulturpolitikken og kirkepolitikken, siger hun.

Læs også: Pia K går som DF-formand

I det hele taget betyder afgangen fra formandsposten ikke, at Pia Kjærsgaard kommer til at ligge på den lade side.

- Jeg har ikke tænkt mig at læne mig tilbage og ikke lave noget som helst. Det vil jeg slet ikke kunne affinde mig med. Når en dør lukkes, så åbnes en ny. Og det er det, at jeg skal være værdiordfører, siger hun til avisen.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk