Thorning om et dansk OL: En stor mundfuld

Kan Danmark en gang bliver vært for OL? - Man skal tænke sig rigtigt godt om, siger statsministeren.

  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt var på plads til OL-håndbold med sin mand Stephen Kinnock og datter. Foto: Jens Dresling
Statsminister Helle Thorning-Schmidt var på plads til OL-håndbold med sin mand Stephen Kinnock og datter. Foto: Jens Dresling
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

De olympiske lege er så stort et arrangement, at det kan være svært at forestille sig et dansk værtskab for OL.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der har været på ferie i London de seneste to uger og netop har besøgt OL-byen, mener også, at man skal tænke sig godt om, før at eksempelvis København søger om værtsskabet.

- Der er ingen tvivl om, at OL er noget, der kræver alle kræfter - ikke bare af London - men af store dele af Storbritannien.

- Der er mange mennesker involveret, og der er et væld af frivillige, så det er et kæmpe arrangement, siger Helle Thorning-Schmidt.

- Er OL et arrangement, Danmark kan tillade sig at stræbe efter?

- Det, der er imponerende i Danmark, det er, at vi har valgt at stræbe efter rigtig store begivenheder.

- Vi har blandt andet haft starten på Giro d'Italia og VM i cykling i Danmark.

- Vi har haft kæmpe store begivenheder, så vi har vist, at vi er i stand til at påtage os ansvaret for sportslige begivenheder lige under OL-niveau.

- Men man skal ikke tage fejl - OL er en helt særlig opgave, som kræver noget helt særligt af både en by og et land, og man skal tænke sig godt om, før man påtager sig opgaven, siger statsministeren.

- Så betyder det, at OL vil være for stor en mundfuld?

- Det er ikke mig, der skal udtale mig om det. Det er byerne, der byder på det, så det er nogle andre, der må tage lederskab på det. Men man skal være klar over, at det er et kæmpe arrangement, fastslår Thorning-Schmidt.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik