Enhedslistens bagland kritiserer partitop

Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse nægter at tie og ønsker fortsat at tale om revolution.

  • Enhedslistens top bliver kritiseret af baglandet. Foto: Thomas Sjørup
Enhedslistens top bliver kritiseret af baglandet. Foto: Thomas Sjørup

Selv om Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen for to uger siden opfordrede baglandet til at afstå fra at "lave færdige, detaljerede planer for, hvordan det perfekte samfund ser ud" efter en revolution, så tier baglandet ikke.

Flere medlemmer af Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse mener nemlig, at partiledelsen har fejlhåndteret debatten om en revolution af samfundet, skriver Berlingske.

- Det nytter ikke at gå på hælene og sige, at så bevarer vi militæret og vil helst ikke tale om en revolution, siger hovedbestyrelsesmedlem Jakob Lindblom til Berlingske.

Han bakkes op af hovedbestyrelsesmedlem Lasse Puertas Navarro Olsen, der er klar til en offentlig debat:

- Det er vigtigt at få afklaret indadtil og udadtil, hvad vi mener, siger han til avisen.

Johanne Schmidt-Nielsen måtte sætte sit bagland på plads, da medlemmer af hovedbestyrelsen havde skitseret deres socialistiske drømmesamfund efter en revolutionen, som burde være fredelig, men som ifølge flere medlemmer kunne risikere at blive voldelig.

- Når der i medierne har været udtalelser om at lukke medier, om voldelig revolution og om, at man allernådigst kan få lov til at beholde sin tandbørste, så må jeg melde fuldstændig klart fra, sagde hun til Jyllands-Posten.

Det har dog ikke fået alle medlemmer til at tie. Hovedbestyrelsesmedlem Mikael Hertoft siger til Berlingske, at han håber på en fredelig samfundsforandring, men:

- Revolutioner og samfundsforandringer er ofte blevet mødt med vold.

Snakken om en forestående - og om nødvendigt voldelig - revolution har dog ikke skræmt Enhedslistens medlemmer, der stadig bliver flere og flere.

Siden årsskiftet er medlemstallet i partiet på venstre fløj i Folketinget steget med 17 procent, og alene i juli har lidt flere end 250 meldt sig ind.

Partiets fungerende politiske ordfører, Pernille Skipper, siger til Berlingske, at partifællerne har ret til at fortsætte revolutionsdebatten, men at "de ikke er forpligtede" til at gøre det.

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk