Persondata politik

Hemmeligt brev: Så trætte er SF'ere af Möger

Vreden over Thor Möger i SF-baglandet ulmer fortsat efter massiv kritik fra parti-nestor

  • Thor Möger Pedersen får hug i brev til Søvndal fra Trine Pertou Mach. (Foto: Finn Frandsen)
Thor Möger Pedersen får hug i brev til Søvndal fra Trine Pertou Mach. (Foto: Finn Frandsen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

SF’s skatteminister, Thor Möger Pedersen gik meget længere i skatteforligsforhandlingerne, end han havde mandat til. I sidste ende betød det en skatteaftale uden social balance. Det mener flere medlemmer af SF’s landsledelse, som Ekstra Bladet har talt med.

Og utilfredsheden fremgår ligeledes af en hemmelig protestskrivelse, som landsledelsesmedlem Trine Pertou Mach sendte til partiformand Villy Søvndal en sen nattetime efter SF’s krisemøde på Hotel Kong Arthur d. 24. juni. Her havde SF’s landsledelse, folketingsmedlemmer og ministre diskuteret skattereformen mellem regeringen, V og K, der bl.a. betyder, at overførselsindkomster vil stige mindre end planlagt.

Læs Også:

Se også: SF: Vi har fået masser af politik igennem

I brevet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, skriver Trine Pertou Mach, at Thor Möger Pedersen er gået alt for vidt i forhold til det forhandlingsmandat, han var udstyret med fra netop landsledelsen.

’Nogle gange skal man sove på tingene. Men det her gør mig rasende, og jeg må sige, at jeg føler mig ført bag lyset og totalt misbrugt for at give dig og de øvrige rygdækning for en skatteaftale, der er ved at splitte vores parti ad,’ står der bl.a. i brevet.

Læs Også:

Se også: Landsledelse enig i SF-nestors kritik af Søvndal

I dag siger Trine Pertou Mach, at hun er enig i partinestor Åge Frandsens kritik af SF’s kurs, som hun mener skal være mere solidarisk med danskere uden for arbejdsmarkedet.

- Jeg kan i sagens natur ikke sige noget om Thors (Möger Pedersen red.) forhandlingsmandat, fordi det er fortroligt. Men jeg kan så forstå, I har læst brevet. Så har I også set min holdning til, om regeringens skatteudspil lå inden for forhandlingsmandatet. Og det er min overbevisning, at det gjorde det ikke, siger Trine Pertou Mach.

- Og det er ikke et synspunkt, jeg står alene med. Det kan jeg roligt sige.

Læs Også:

Se også: SF-veteran til Søvndal: Overvej regerings-exit


Flere af SF’s øvrige, fodformede landsledelsesmedlemmer er her efter sommerferien stadig frustrerede over skatteforhandlingernes forløb.

Poul Overlund-Sørensen mener, at Thor Möger Pedersen under alle omstændigheder var bundet af regeringsgrundlaget, da han gik ind for at forhandle med resten af regeringen.

- Den endelige aftale mener jeg på flere punkter ikke lever op til regeringsgrundlaget.

Læs Også: Qvortrup: Nestor-kritik kan starte lavine mod Søvndal



- Og jeg har på intet tidspunkt registreret, at vores forhandlingsmandat skulle være i strid med regeringsgrundlaget, som han udtrykker det over for Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har også talt med en højt placeret SF-kilde, der bekræfter, at tilliden til Thor Möger Pedersen for alvor er kommet under pres efter den – i flere landsledelsesmedlemmers øjne – usolidariske skatteaftale.

- Tilliden til Thor har lidt et alvorligt knæk. Som Åge (Frandsen red.) skriver, ønsker vi mere røde dagsordener for SF. Og man kan overveje, om Thors primære ambition er regeringen – ikke SF.

Det har ikke været muligt at skaffe en kommentar fa skatteminister Thor Möger Pedersen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik