Persondata politik

DF: Thorning har timet sin kickstart forkert

Dårlige tal for ledighed og boligpriser viser, at regeringens kickstart til 18 milliarder slår fejl, siger DF

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Flere danskere bliver arbejdsløse, og samtidig falder boligpriserne, så danskerne bliver forsigtige med at bruge penge.

De kedelige nyheder indløb i denne uge, og ifølge Dansk Folkeparti peger de nye tal kraftig på, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har fundet det forkerte tidspunkt til at gennemføre sin stort anlagte kickstart, der skal skaffe 21.000 nye arbejdspladser til Danmark.

- På sine pressemøder har Thorning gang på gang sagt, at tingene vil vende, når kickstarten satte ind. Men nu tyder meget på, at de 18 milliarder kroner, som regeringen har brugt på kickstarten, er forsvundet ud i det blå, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Dermed kan Danmark gå glip af muligheden for for alvor at trække landet ud af krisen, når tingene begynder at vende igen. Med det store underskud på statsfinanserne er der nemlig ikke råd til at gennemføre en ny kickstart, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han vil nu have et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) på, hvor mange arbejdspladser det er lykkedes regeringen at skabe med kickstarten.

- Meget tyder på, at regeringen har forivret sig, så kickstarten ikke har fået den effekt, man håbede på. Der er for mig at se ingen tvivl om, at der er skabt et mindre antal arbejdspladser end ventet, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dermed kan det vise sig, at regeringen har brugt langt flere penge på at skabe den enkelte arbejdsplads, end man havde ventet.

Efter valget sidste år fastslog Helle Thorning-Schmidt, at den eneste vej ud af krisen er, at staten bruger flere penge for at sætte gang i økonomien:

- Vi skal investere os ud af krisen, vi skal investere i veje, i jernbaner, cykelstier, og vi skal i gang nu, sagde Helle Thorning-Schmidt i november sidste år, da hun talte ved LO-kongressen i Aalborg.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik