Persondata politik

Özlem i flirt med Johanne

Suspenderede Özlem har været i kontakt med Enhedslisten om et skifte til partiet

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Den rebelske SF’er Özlem Cekic fremtid i partiet er særdeles usikker, efter at hun har valgt at stemme imod regeringens skatteaftale og nu er blevet suspenderet fra samtlige ordførerskaber.

Læs:

Se også: SF suspenderer Özlem - og vil have hende til at holde mund

Hendes politiske karriere kan nu vise sig at skulle fortsætte til venstre for SF – hos Enhedslisten.

Özlem går således med seriøse overvejelser om et partiskifte. Det erfarer Ekstra Bladet fra kilder helt tæt på dramaet.

Özlem har ugen igennem opholdt sig i USA, hvor hun har været på udvalgsrejse sammen med Folketingets beskæftigelsesudvalg. Herfra kunne hun i aftes meddele via sin Facebook, at hun vil trodse partidisciplinen og stemme imod skatteaftalen.

Samtidig slog hun fast:

– Jeg er SF’er og vil blive ved med at være SF’er. Jeg håber, at der vil blive ved med at være plads til mine holdninger i SF.

Ikke desto mindre har Özlem flirtet med tanken om at tilslutte sig Johanne Schmidt-Nielsens tropper. Af samme grund har Özlem denne uge haft uofficielle kontakter til toppen i Enhedslisten, erfarer Ekstra Bladet.

SMS'er med Aaen
Kontakterne er især gået via Jørgen Arbo-Bæhr, der er medlem af Folketinget for Enhedslisten og medlem af beskæftigelsesudvalget. Af samme grund har han ugen igennem deltaget i samme USA-udvalgsrejse som Özlem.

Der har også, erfarer Ekstra Bladet, været minimum SMS-kontakt mellem EL’s finansordfører Frank Aaen og Özlem i ugens løb.

Aaen og Özlem er rigtig gode venner og kender hinandens familier. Venskabet opstod i den sidste valgperiode – 2007-2011 – hvor Aaen og Özlem havde kontorer lige over for hinanden.

Afviser forhandlinger
Over for ekstrabladet.dk afviser Ózlem at have været i deciderede forhandlinger med Enhedslisten.

– Jeg har ikke forhandlet med Enhedslisten. Jeg er stadig SF'er, sagde i aftes, inden forlod Atlanta.





Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik