Helle T.: Tror stadig på finanslov med Enhedslisten

Selv om Johanne Schmidt-Nielsen mener, at Helle Thorning-Schmidt har 'pisset' på sine vælgere, så tror statsministeren stadig på en rød finanslov

  • Helle Thorning-Schmidt mener, at skatteaftalen med V og K er nødvendig for Danmark. (Foto: Anthon Unger)
Helle Thorning-Schmidt mener, at skatteaftalen med V og K er nødvendig for Danmark. (Foto: Anthon Unger)

Forholdet mellem regeringen og Enhedslisten er mildt sagt dybfrossen efter fredagens skatteaftale mellem regeringen og V og K.

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at socialdemokraterne har 'pisset' på sine vælgere, når de giver skatelettelser til de rige på bekostning af folk på bl.a. overførselsindkomster.

Alligevel tror statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun kan lave finanslov med Enhedslisten til efteråret. Det sagde hun mandag morgen i TV2's Go' morgen Danmark.

- Jeg er sikker på, at Enhedslisten vil være med til at lave en socialt velafbalanceret finanslov, som flytter Danmark, sagde Helle Thorning-Schmidt uden at gå dybere ind i det anstrengte forhold til støttepartiet.

Læs også:

Se også: Vælgerne: Skatteforlig er socialt skævt
Se også: Beregn selv: Sådan bliver du ramt af skattereformen
Se også: De sidste møder med Corydon: Her er Johannes noter

Statsministeren erkendte, at den 'blå' skattereform har givet skrammer.

- Jeg tror, det er meget naturligt, især efter den debat, der har været, men vores opgave er nogen gange at stille os et svært sted og gøre det, Danmark har brug for, og det er at sætte gang i økonomien ved bl.a. at skabe flere jobs. I grundformen ligner den endelige aftale vores eget udkast, men selvfølgelig har V og K fået nogle justeringer. Det er kun naturligt, når man laver aftaler med andre partier, sagde Helle Thorning-Schmidt i Go' morgen Danmark.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk