Persondata politik

Sass: Jeg skulle forsvare mig mod spøgelser

Henrik Sass Larsen har ikke ministerambitioner lige nu, siger han og afviser at have rockervenner.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) er glad for, at han har fået udleveret notatet om sin sikkerhedsvurdering. Det siger han til TV2 News.

- Nu får jeg lejlighed til at fremlægge det, jeg hele tiden har ønsket, nemlig at bevise, at jeg talte sandt. Jeg har forsvaret mig mod spøgelser, siger Henrik Sass Larsen.

Ifølge Henrik Sass Larsen er der ingen oplysninger i notatet, som adskiller sig fra de forklaringer, han har givet tidligere. Af papirerne, som han har offentliggjort mandag, fremgår det, at PET mente, at en rocker havde ageret bodyguard for Sass.

- Det må stå for politiets egen regning. Jeg har aldrig taget kontakt og bedt om beskyttelse. Jeg har aldrig indgået i nogen rockermiljøer, siger Henrik Sass Larsen til TV-Avisen.

I samme interview afviser han, at han nu går efter en ministerpost.

- Nu er jeg gruppeformand, og det vil jeg gerne have så meget succes med som muligt, siger Sass Larsen.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har besluttet at udlevere det omdiskuterede PET-notat til Henrik Sass Larsen. Samtidig slipper Sass for den tavshedspligt, som han oprindeligt blev pålagt.

- Der har hele tiden været gisninger om, at der var det ene og det andet og det tredje, og så skulle jeg modbevise det. Det har jeg ikke haft en chance for, siger Sass til TV2 News.

Henrik Sass Larsen blev mod forventning ikke minister, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) dannede regering. Det skyldtes, at der var rejst tvivl om PET's sikkerhedsvurdering af ham.

Han var ellers storfavorit til posten som finansminister. Problemerne med sikkerhedsvurderingen skyldes, at Sass sammen med vennen og partifællen Tommy Kamp har mødt rockeren Torben Ohlsen Jensen - bedre kendt som Suzuki-Torben - på en café i Køge i maj 2011.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik