Persondata politik
Dansk politik

SF’er: Villy og Thor taler usandt

- Vi har ikke stemt om skattereformen og ikke godkendt den, siger medlem af partiets landsledelse, som deltog i hemmeligt SF-møde søndag

  • Trine Pertou Mach ankommer til SF's krisemøde søndag aften (Foto: Thomas Sjørup)
Trine Pertou Mach ankommer til SF's krisemøde søndag aften (Foto: Thomas Sjørup)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

SF-bosserne Villy Søvndal og Thor Möger møder i dag igen-igen voldsom kritik fra egne rækker.

Medlem af partiets landsledelse, Trine Pertou Mach beskylder nu direkte partitoppen for at tale usandt, når de i medierne siger, at et SF-møde bag lukkede døre søndag resulterede i, at landsledelsen ’bakkede op’ om den skatteaftale Regeringen har indgået med V og K.

LÆS: Villy giver Enhedslisten skyld for blå skat

’Jeg har svært ved at genkende det, vi diskuterede i LL (Landsledelsen, Red) i dag og den udlægning, jeg ser i pressen. Her kan jeg høre, at vi 'bakker op' om skatteaftalen. Men vi har ikke stemt om skattereformen og ikke godkendt den. Den er alene taget til efterretning; det er det, man gør, når man anerkender modtagelsen af en redegørelse.’, skriver Trine Pertou Mach i dag på Facebook.

LÆS: Regeringstop forsvarer Möger i skatteballade

Svært at stemme imod
Søndag mødtes SF’s folketingsmedlemmer og landsledelsen til krisemøde om partiets rolle i skatteforhandlingerne.

Både Villy og Thor udlagde bagefter i både TV og aviser resultatet af SF-mødet sådan, at partiet nu står samlet bag den aftale, der er indgået med de borgerlige. De sagde samtidigt, at det var Enhedslistens mange, nye krav, der var skyld i, at en rød reform røg på gulvet.

LÆS: SF tager skatteaftalen til 'efterretning'

Om den udlægning skriver Trine Pertou Mach nu:

’LL (Landsledelsen, Red) havde gerne set aftalen indgået med EL. Desuden siger LL, at det ikke er SF-politik med den mindre regulering af overførselsindkomsterne. Jeg gjorde mine synspunkter klart, de deltes ikke af alle - men det er svært at stemme mod, at man har fået en redegørelse...’

Kun en stemte imod
Igennem SF's pressechef Tasja Parize svarer Villy Søvndal følgende på kritikken:

'Jeg mener, jeg har sagt at der i landsledelsen var opbakning til vedtagelsen. Det viser tallene også, hvor kun en stemte imod. Det er i alt fald det jeg mente. Jeg er jo helt klar over at der er SF'ere som hellere havde set en anden model for aftalen. Det har jeg stor respekt for.'

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik